Er du en dygtig økonom med god regnskabsforståelse samt erfaring indenfor indberetning? Har du en god analytisk tilgang og vil arbejde bredt med både intern og ekstern regnskabsrapportering med fokus på datastruktur, programmering og analyse? Vil du være en del af Nykredits ansigt udadtil overfor myndighederne? Så er du måske vores nye analytiker i Financial Reporting Realkredit..
Dit kommende job
I Financial Reporting har vi ansvaret for udarbejdelsen af Nykredit-koncernens regnskaber samt rapportering til bl.a. Finanstilsynet, Nationalbanken og Finans Danmark vedr. Realkredit. I Financial Reporting får du omkring 45 kolleger opdelt i fire teams – her i blandt Financial Reporting Realkredit, hvor vi lige nu søger en ny kollega.
Dine ansvarsområder
Du vil sammen med afdelingens øvrige erfarne kolleger bidrage til det månedlige regnskabsgrundlag i form af controlling/rapportering, indberetninger/offentliggørelser med et samtidigt fokus på optimering af vores nuværende regnskabsprocesser. Derudover vil du arbejde med:
Din erfaring
Vi forestiller os, at du har en relevant erfaring inden for den finansielle sektor og/eller en relevant uddannelse som f.eks. cand. oecon, cand. scient. oecon, cand.merc.fir/matBI. Du besidder gode analytiske evner, en solid regnskabsforståelse og har en grundlæggende lyst til at optimere og udvikle processer. Erfaring med programmering i SAS eller Python vil også være en fordel.
Du er dygtig til at arbejde i et team, men evner også selvstændigt at fordybe dig i komplekse problemstillinger. Du har den sunde nysgerrighed for at ville forstå data og processer og ser videndeling, datagovernance og datalineage som naturlige dele af opgaveløsningen, så vi understøtter vores rapportering bedst muligt.
Din nye arbejdsplads
I Financial Reporting Realkredit er vi 14 medarbejdere og vi er en del af Financial Reporting i Group Finance and Investments. Du bliver en del af et fagligt dygtigt team inden for regnskab og rapportering, der med stor faglighed og kompetencer arbejder med opgaver på tværs af selskaber og regnskabsprocesser. Du bliver en del af en afdeling, som spiller en stor rolle i Nykredits fremtidige strategi og som har store mål om at forme fremtidens økonomifunktion.
Vi har investeret i lyse og lækre lokaler i Nordhavn for at skabe en inspirerende arbejdsplads med fokus på det sociale og faglige samspil, der opstår ved fysisk tilstedeværelse. Holdånd og handlekraft er vigtige værdier for Nykredit som arbejdsplads, og vi ønsker at skabe de bedste betingelser for godt samarbejde og inspirerende fællesskaber. For at fremme vores kollegiale relationer og sikre et inspirerende arbejdsmiljø, lægger vi vægt på, at medarbejdere tilbringer størstedelen af arbejdsugen på kontoret. Vi har en uformel omgangstone, har det godt sammen og er gode til at hjælpe hinanden.
Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.
Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være målrettet på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Karina Nielsen på tlf. 44 55 19 50. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.
Direktør med ansvar for realkredit, digital innovation, kritisk infrastruktur og samfundsomstilling
Finans Danmark, København,
Erfaren generalist med interesse for data og digitalisering
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, København,