Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret tværfagligt team, der gør en afgørende forskel for nogle af de mest udsatte mennesker? Ønsker du at arbejde med ledelse, faglig udvikling og behandling af traumatiserede flygtninge? Så er du måske vores nye daglige leder af behandlingen i Oasis.
Om stillingen
Som daglig leder af behandlingen i Oasis får du en central rolle i at sikre den faglige kvalitet og udvikling af vores behandlingstilbud. Du vil stå i spidsen for vores dygtige team af behandlere – psykologer, socialrådgivere og psykomotoriske terapeuter – og sikre en velfungerende daglig drift af behandlingsindsatsen.
Udover ledelsesansvaret vil du også selv have klinisk arbejde med ca. 7-8 patientkontakter om ugen, primært ift. visitation, monitorering og støttende samtaler før behandlingsstart.
Du vil referere til direktøren og fungere som nærmeste leder for behandlergruppen.
Hovedopgaverne i stillingen er bl.a.
Organisering, planlægning og koordinering af behandlingsarbejdet, således at bedste kvalitet af behandlingen, god trivsel og bedste ressourceanvendelse sikres
At understøtte behandlernes faglighed og udvikling, i et behandlingsmiljø med høj grad af metodefrihed og individuelt tilpassede behandlingsplaner
At arbejde for et fortsat godt arbejdsmiljø for den enkelte og i det tværfaglige samarbejde
At være den, der har overblikket over behandlingstilbuddet og behandlingsopgaverne i Oasis.
At have ansvaret for monitoreringen og dokumentationen af behandlingsindsatser, herunder en række konkrete opgaver ift. indrapportering til Dansk Traume Database (DTD)
At være stedfortræder i direktørens fravær
Vi søger en daglig leder af behandlingen, der
Er autoriseret klinisk psykolog/specialist, gerne med erfaringer fra voksenpsykiatrien samt familieterapeutisk arbejde
Har ledelseserfaring og efteruddannelse i ledelse
Har stærke organisatoriske evner, når det handler om behandling og tværfagligt samarbejde
Har en motiverende og empatisk lederstil, der sikrer inddragelse og trivsel
Besidder interkulturel kompetence, er god til at skabe tillid og gerne har erfaring med rehabilitering af traumatiserede flygtninge eller tilsvarende målgrupper
Har kendskab til og interesse for monitorering og dokumentation af behandlingsindsatser.
I Oasis får du:
En meningsfuld lederstilling i en organisation, der gør en forskel for traumatiserede flygtninge
En spændende og engageret arbejdsplads med et stærkt tværfagligt miljø, der har høj faglighed og tæt samarbejde
En varieret hverdag med både ledelsesopgaver og direkte klientkontakt
Mulighed for faglig udvikling, supervision og for sparring med øvrige ledere (direktør, ledende lægesekretær og regnskabschef)
En centralt beliggende arbejdsplads (Strøget) med mange muligheder for offentlig transport
Er du den rette til at lede og udvikle behandlingen i Oasis?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til direktør Thomas Feveile, tlf. 33 38 03 81, e-mail thomas@oasis-rehab.dk
Ansøgning med CV sendes til thomas@oasis-rehab.dk.
Ansøgningsfrist: Søndag den 27. april 2025. Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 19 og 20.
Kort om os
Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge er et privat rehabiliteringscenter, der tilbyder tværfaglig psykosocial behandling til traumatiserede flygtninge og familiesammenførte. Centret har eksisteret siden 1987.
Behandlingen hører under sygehusloven, og patienter modtages efter henvisning fra læge.
Ud over behandlingen tilbyder vi undervisning, supervision og konsulentbistand til fagfolk. Læs mere om os på vores hjemmeside www.oasis-rehab.dk.
Fuldmægtig til grøn omstilling af transport og industri samt grønne tilskudspuljer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet -
København K,
Er du klar til at præge fremtiden inden for ejendomsbranchen? ReData leder vi efter en energisk Business Development Specialist med et talent for kundekontakt og tænke ud af boksen.
Job at Certifer
Certifer Denmark, filial af Certifer Nordics AS, Norge -
København K, Copenhagen
Job at Certifer
Certifer Denmark, filial af Certifer Nordics AS, Norge -
København K,