Vi søger en passioneret og visionær leder med stærke myndighedskompetencer, som vil stå i spidsen for et velfungerende område under Sundhed og Omsorg. Hvis du brænder for at skabe sammenhængende borgerforløb af høj kvalitet, og du gennem en anerkendende og faciliterende ledelse kan skabe tydelige og trygge rammer for vores medarbejdere, så tilbyder vi et job med stort ansvar og mulighed for indflydelse.
Ledelsesområdet
Som områdeleder for Borgerforløb, Teknologi og Kvalitetsløft får du ansvaret for et fagligt bredt område, som yder social- og sundhedsfaglig pleje og støtte med det formål at gøre alle borgere i Odder Kommune så sunde og selvhjulpne som muligt. Området består af en tværfaglig myndighedsafdeling, der bevilger indsatser efter sundheds-, service- og ældreloven, en midlertidig kvalitets- og udviklingsafdeling, der skal understøtte implementeringen af ældrelovens intentioner, og et hjælpemiddeldepot, der varetager logistik, tilpasning og vedligehold af hjælpemidler.
Ledelsesopgaven
Din opgave som områdeleder bliver at sikre sammenhæng mellem de overordnede strategiske ledelsesbeslutninger og de driftsmæssige tiltag på dit område. Du skal sætte en meningsfuld retning og sikre den faglige kvalitet i alle dine afdelinger, samtidig med at du skal bidrage til en helhedsorienteret indsats af høj kvalitet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne samt overholdelse af budgetterne i hele Sundhed og Omsorg. Endvidere skal du sikre, at arbejdspladserne på dit område forbliver attraktive, så vi også i fremtiden kan tiltrække og tilknytte kompetente medarbejdere.
Du skal lede og skabe resultater gennem to ledere af medarbejdere. Sammen skal I sikre sammenhæng mellem de strategiske mål og den daglige praksis ude i afdelingerne, og du skal understøtte lederne i at lykkes i deres rolle og opgaver. Du får desuden direkte ledelsesansvar for medarbejderne i myndighedsafdelingen, og gennem en motiverende og faciliterende personaleledelse skal du støtte medarbejderne i at tage ansvar og bruge deres faglighed til sammen med borgerne at finde de bedste løsninger.
Du vil have et tæt samarbejde med sundheds- og omsorgschefen og de to øvrige områdeledere i Sundhed og Omsorg, og du får en vigtig rolle i at bidrage til sammenhæng og fortsat udvikling på det samlede sundheds- og omsorgsområde. Du skal blandt andet sikre implementeringen af de politiske målsætninger på området, herunder målsætninger om øget digitalisering og velfærdsteknologi samt styrket inddragelse af pårørende og civilsamfund.
Endelig skal du være synlig for og repræsentere hele området indadtil og udadtil, og du skal bygge bro mellem området og de mange forskellige samarbejdspartnere. Du skal tage aktivt del i og medansvar for den fælles ledelsesopgave i Odder Kommune, og du skal som formand for LokalMED, arbejdsmiljøleder og ansvarlig for TRIO samarbejdet facilitere og understøtte et godt samarbejdsrum med rettidig involvering og ægte inddragelse.
Den ideelle profil
Vi lægger vægt på, at vores nye områdeleder har stærke myndighedskompetencer og har skabt resultater som leder på et tilsvarende område i en politisk organisation. Det er desuden vigtigt for os, at vores nye områdeleder er passioneret i sit lederskab og brænder for at skabe værdi for både borgere og medarbejdere gennem en anerkendende og tillidsbaseret ledelsesstil.
Når vi skal finde vores nye områdeleder, vil vi derfor prioritere kandidater, der;
Du kan læse mere om stillingen og vores forventninger til dig i den uddybende job- og personprofil.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse senest pr. 1. juli 2025. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine kvalifikationer og gældende overenskomst. Det forventede lønniveau er ca. 55.000 kr. om måneden plus pension.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af
Vi forventer at afholde første samtale tirsdag den 20. maj 2025 og anden samtale mandag den 26. maj 2025.
For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført personlighedstest samt indhentet referencer efter nærmere aftale.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til sundheds- og omsorgschef Majbritt Veise Blohm på tlf. 29209675.
Spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen kan rettes til HR-konsulent Malene Nørgård Jensen på tlf. 51386159:
Elever til Grundforløb 2 SOSU med efterfølgende social- og sundhedshjælperuddannelse
Odder Kommune, Odder, 69
Elever til Grundforløb 2 SOSU med efterfølgende social- og sundhedsassistentuddannelse
Odder Kommune, Odder, 69