Demo

Bliv Studiementor hos Olivia Danmark og gør en forskel for dine medstuderende.

POSTED ON 4/20/2025 AVAILABLE BEFORE 5/28/2025
OLIVIA DANMARK A/S Herlev, Randers Part Time
Er du en engageret studerende, der gerne vil gøre en forskel for dine medstuderende, og har du gode erfaringer fra dit eget studieforløb, som du har lyst til at dele? – så er det måske dig, vi mangler!

Om Olivia Danmark Hos Olivia Danmark leverer vi specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med psykologiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser på en lang række af landets videregående uddannelser. Vi vægter høj faglighed, kontinuerlig kvalitetssikring, og en personlig, dedikeret tilgang, der skaber tryghed. Vores mål er at skabe et rigere liv for flere studerende gennem støtte, der gør en forskel.

Hos Olivia Danmark søger vi løbende studiementorer der læser på ét af følgende universiteter:

  • Roskilde Universitet (Roskilde)

  • Syddansk Universitet (Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg)

  • Aalborg Universitet (Aalborg og København)

  • Det Fynske Kunstakademi (Odense)

  • Syddansk Musikkonservatorium (Odense og Esbjerg)

  • Rytmisk Musikkonservatorium (København)

  • Designskolen Kolding (Kolding)

  • Det Jyske Kunstakademi (Aarhus)

  • Det Jyske Musikkonservatorium (Aalborg og Aarhus)

  • Billedskolerne, Det kongelige Danske Akademi (København)

  • Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (Frederiksberg)

  • Det kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering (København)



Din rolle som studiementor Som studiementor bliver du en vigtig støtte for én eller flere studerende. Du hjælper dem med at tilpasse studieforløbet både praktisk og socialt, og støtter dem i at håndtere de udfordringer, de møder i deres daglige studieliv.

Et støtteforløb med en studiementor kan inkludere hjælp til, at:

  • Etablere kontakt til undervisere, vejledere og medstuderende

  • Etablere læsegrupper og gruppearbejde

  • Læse/oversætte sociale koder i forbindelse med grupper. Støtten kan både bestå i at være til stede under gruppearbejdet eller mødes med den studerende efterfølgende og drøfte de udfordringer, som den studerende oplever at have

  • Forstå og håndtere uddannelseskrav og forventninger samt tilmelding til eksamen

  • Bruge og forstå uddannelsens interne faciliteter, herunder IT- og biblioteksfaciliteter

  • Tilegne strategier og studieteknikker, herunder notat-og læseteknikker samt tidsstyring

  • Strukturere og prioritere pensum f.eks. vha. læseplaner

  • Håndtere ændringer ifm. undervisning, pensum mm.



Hvem er du? Du brænder for at gøre en forskel i andres studiehverdag. Du er struktureret, pligtopfyldende og har nemt ved at dele din viden og erfaring med andre. Det er vigtigt, at du har en god forståelse for det studiemiljø, du er en del af, og at du kan tilpasse din støtte til den enkelte studerendes behov.

Som studiementor skal du have følgende nødvendige kvalifikationer:

  • Du skal være indskrevet på samme uddannelse som den studerende, eller som minimum på samme uddannelsesinstitution

  • Du skal have gennemført minimum første halvår af din uddannelse og være lige så langt eller længere i studieforløb som den studerende. Dette krav gælder dog ikke for studiementorer, der yder støtte til studerende på sidste halvår af en kandidatuddannelse, hvor du som minimum skal have gennemført første halvår af kandidaten

  • Du skal have gennemført en introworkshop hos Olivia Danmark senest 6 måneder efter din ansættelse



Hos Olivia Danmark tilbyder vi Som studiementor hos Olivia Danmark har du mulighed for at blive tilknyttet én eller flere studerende. I samarbejde med den studerende tilrettelægges støtteforløbet ud fra individuelle behov. Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, så det passer med dit studie

  • Varierende timeantal fordelt ud på semesteret (hver studerende har som udgangspunkt en rammebevilling på 20 timer pr. semester)

  • En tryg opstart gennem introworkshop og tilknyttede kontaktpersoner

  • Mulighed for 6 timers opkvalificering pr. semester gennem supervision og workshops

  • Løn i henhold til overenskomst med FOA, hvorigennem du er sikret en række grundvilkår Du bliver aflønnet for de faktiske afholdte timer med den studerende.



Din primære kontaktperson i støtteforløbet Studerende, der modtager SPS hos Olivia Danmark, får automatisk tildelt timer med en SPS-rådgiver, der hjælper dem med at håndtere kognitive, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder i forbindelse med deres studie. Rådgiveren vil være din og den studerendes primære kontaktperson i støtteforløbet. Vi forventer derfor ikke, at du har viden om eller kendskab til psykologiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser, men at du blot er nysgerrig på at blive klogere på, hvordan du kan støtte den studerende.



Er du vores nye studiementor? Er du passioneret for at støtte medstuderende og skabe en positiv forskel i deres uddannelsesforløb? Send din ansøgning i dag! Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringskonsulenter.



Rekrutteringskonsulent for Fyn: Mille Rose Storm-Andersen, E-mail: mille.storm-andersen@oliviadanmark.dk

Rekrutteringskonsulent for Sjælland og Jylland: Anna Kahina Ørtoft Arkoub, E-mail: anna.arkoub@oliviadanmark.dk

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at OLIVIA DANMARK A/S

OLIVIA DANMARK A/S
Hired Organization Address Rungsted Kyst, 63 Part Time
Om drengen og hans familie Du bliver inviteret indenfor, hos en skøn dreng og hans familie som består af mor, far og lil...
OLIVIA DANMARK A/S
Hired Organization Address Hadsten, Full Time
Hvem er han? Han bor sammen med sine forældre og 2 yngre søstre i nærheden af ​​Hadsten. Han er et sødt og glad barn, de...
OLIVIA DANMARK A/S
Hired Organization Address Terndrup, Full Time
Vi søger lige nu flere dedikerede hjælpere til en dreng på 14 år. Trives du med nattevagter og har interesse for respira...
OLIVIA DANMARK A/S
Hired Organization Address hyggevej 1, 72 Part Time
Drengen er 3 år gammel og bor sammen med sin familie i Hjallerup. Han er motorisk bagefter og kan derfor gå korte distan...

Not the job you're looking for? Here are some other Bliv Studiementor hos Olivia Danmark og gør en forskel for dine medstuderende. jobs in the Herlev, Randers area that may be a better fit.