Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger og arbejde med de nyeste teknologier inden for automation? Trives du med en varieret hverdag i et uformelt og innovativt arbejdsmiljø? Så er det dig, vi søger til et job som el-konstruktør hos Orbital A/S i Skjern.
Orbital har siden start 1990’erne arbejdet med en bred vifte af automationsopgaver og har opbygget specialer inden for flere industrier. Virksomheden vil gerne styrke udviklingen på automationsområdet, og derfor søger vi en el-konstruktør til deres kompetente udviklingsafdeling.
Kendetegnende ved hverdagen hos Orbital er stor gensidig fleksibilitet, både i løsningerne til kunderne, men også over for dig som medarbejder.
Om jobbet
Som el-konstruktør får du mulighed for at varetage automationsprojekter fra kundemodtagelsen, design og udvikling til idriftsættelsestest. Produktionen befinder sig også på adressen i Skjern, og du kan derfor nemt følge med i udfærdigelsen af dine projekter.
Orbital arbejder med automationsløsninger, hvor kundes behov for valg af hardware vægtes højt. Har du erfaring med PLC programmering er dette et plus. Virksomheden har erfaring med flere PLC-/HMI-typer, dog hovedsageligt Schneider og Siemens.
Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:
Der kan forekomme rejsedage, dog maks. 20 om året.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant el-teknisk baggrund som f.eks. stærkstrømstekniker, el-installatør eller ingeniør. Du har nogle års praktisk erfaring med dimensionering og konstruktion af styretavler, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra automationsbranchen.
Du er velformuleret og præcis i din kommunikation både på dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.
Du har fokus på kvalitet, leveringssikkerhed samt på samarbejde med kolleger og kunder på alle niveauer. Endelig har du en positiv og fleksibel tilgang til din hverdag.
Orbital tilbyder dig
En spændende og central rolle i en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Du bliver en del af en uformel organisation med en god omgangstone og en stor grad af frihed ift. planlægning af både arbejds- og privatliv.
Om Orbital A/S
Orbital er kendetegnet ved stor kvalitet, fleksibilitet og uafhængighed og vælger altid de løsninger og komponenter, der passer til kundernes behov, muligheder og ressourcer. Virksomheden har derudover 30-års erfaring med udvikling af styringer til vindmøller. Bæredygtighed, højteknologiske konstruktioner, sikkerhed og analyse af data er alt sammen en naturlig del af Orbitals DNA.
Virksomheden beskæftiger 15 medarbejdere.
Se mere på: www.orbital.dk
Vedligeholdelsesmedarbejder til jernstøberi
Ferrodan Iron A/S, 6900 Skjern,
Buschauffører til togbus-kørsel - Fuldtid
Herning Bilen Specialruter A/S, 6900 Skjern,