Demo

Specialist til MitID med fokus på drift, sikkerhed og compliance

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/29/2025
PARETO SECURITIES AS København, Full Time

Vil du sætte dit præg på et af Danmarks samfundskritiske it-systemer? Så søger vi lige nu dig til at udfylde en central rolle i den fortsatte forvaltning af MitID. Sammen med vores dygtige kollegaer vil du manøvrere i spændingsfeltet mellem krav, teknik og sikkerhed for at sikre, at MitID altid overholder lovgivningsmæssige krav og standarder. Vi tilbyder en arbejdsplads centralt i København og engagerede kollegaer i vores faglige og sociale netværk.

Du bliver ansat i Kontor for MitID, hvor vi er cirka 35 kollegaer med forskellige baggrunde for eksempel jurister, UX-designere og it-arkitekter. Du vil blive en del af et team på 8, der har ansvaret for driften, supporten og udstedelsessteder.

I Kontor for MitID arbejder vi alle for at nå fælles mål, og vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde. Da MitID udvikles og forvaltes i et partnerskab mellem den offentlige sektor og finanssektoren, vil du også komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer fra finanssektoren.

Dine arbejdsopgaver

I samarbejde med teamet vil du få en central rolle i at sikre, at MitID altid overholder lovgivningsmæssige krav og standarder til samfundskritiske it-systemer. Du vil dermed understøtte at MitID fortsat kan fastholde høj tillid og troværdighed blandt borgere, samarbejdspartnere og interessenter.

Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at være:

  • Løbende dialog med leverandøren for at sikre stabil drift samt håndtere incidents.
  • Gennemgang af driftsrapporteringer, herunder SLA- og RCA-rapporteringer.
  • Planlægning og opfølgning af sikkerhedsrelaterede tests herunder beredskabs- og penetrationstests.
  • Opfølgning på tekniske, sikkerheds- og compliancemæssige krav og standarder.

Vi arbejder blandt andet med ISO27000, GDPR, eIDAS og National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS), samt de fællesoffentlige sikkerhedskrav for statslige myndigheder.

Hvis du ikke allerede har erfaring med en lignende stilling, lover vi, at du hurtigt vil få indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation og opbygge dine kompetencer til at manøvrere i spændingsfeltet mellem krav, teknik og sikkerhed. Derudover vil du komme til at arbejde med nutidens teknologier og banebrydende tekniske infrastrukturmæssige løsninger.

Om dig

Lyder det som noget for dig? Vi ser gerne, at vores kommende kollega har en baggrund inden for it, cybersikkerhed eller noget helt tredje. Din formelle uddannelse er ikke afgørende. Afgørende er det, at du brænder for fagområdet og for at levere høj kvalitet, og at du er nysgerrig på systemet, organisationen og interessentlandskabet.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter. Du har:

  • erfaring med sårbarhedsvurderinger og risikostyring
  • erfaring med forvaltning af drift og vedligeholdelse af it-systemer i komplekse miljøer
  • kendskab til cybersikkerhedsprincipper og –praksis samt lovgivning
  • forståelse for områder såsom IT-sikkerhedsarkitektur, netværkssikkerhed, monitorering, pen-test, firewall, IDS/IPS eller sårbarhedsstyring
  • stærke analytiske evner til at identificere og vurdere sikkerhedsrisici
  • interesse i at holde dig opdateret om de nyeste sikkerhedstrusler og teknologier.

Endvidere vil du komme til at samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen, interessenter og leverandører. Det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikationsevner og formår at oversætte teknisk materiale til et let og forståeligt sprog.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads

I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Ansættelsesvilkår

Dette er en fuldtidsstilling, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. juni 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Thomas Søderberg på telefon 45 33 95 11 91 eller mail thoer@digst.dk. Send Thomas en SMS eller læg en besked, så ringer han dig op.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 31. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Sammen om et digitalt Danmark – nu og i fremtiden

Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.

#J-18808-Ljbffr

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at PARETO SECURITIES AS

PARETO SECURITIES AS
Hired Organization Address Herning, 39 Full Time
Embedsdyrlæge søges til Kødkontrollen i Herning til arbejde på daghold Er du dyrlæge med interesse for tværgående samarb...
PARETO SECURITIES AS
Hired Organization Address København, Full Time
1.gif Bruges til at tælle antallet af sessioner på hjemmesiden, hvilket er nødvendigt for at optimere CMP's produktlever...
PARETO SECURITIES AS
Hired Organization Address Hejls, 55 Full Time
Pædagog til Naturskøn institution Kom med på holdet, - Pædagog til naturskøn institution Arbejdssted: Børnehuset Hejls A...
PARETO SECURITIES AS
Hired Organization Address København, Full Time
ØNSKES: MORGENMENNESKE MED SANS FOR SERVICE OG SMIL HAVES: EN ARBEJDSPLADS, DU IKKE VIL FORLADE IGEN … eller det må du s...

Not the job you're looking for? Here are some other Specialist til MitID med fokus på drift, sikkerhed og compliance jobs in the København, area that may be a better fit.

IT- og ESDH-specialist til Intern Sikkerhed & IT

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, København,