Job Posting for Aktuarstuderende til Modeller & Udvikling at PFA
Vi leder efter dig, der vil være med til at videreudvikle PFA’s hensættelses- og prismodeller samt udbygge vores rapporteringsdashboards. Her kan du lære en masse ved at arbejde tæt sammen med PFA’s erfarne aktuarer og udviklere.
Ninna Reitzel Heegaard, der er leder for ’Modeludvikling & Solvens’ i PFADu skal udvikle PFA’s modeller og dataudstilling
Du bliver en del af teamet ’Modeludvikling & Solvens’, der sammen med søsterteamet ’Modeludvikling & Estimation’ udgør den forsikringsmatematiske udviklingsafdeling i PFA’s aktuariat: ’Modeller & Udvikling’. Afdelingens primære opgaver er at udvikle modeller til opgørelse af hensættelser, solvenskrav og priser samt varetage analyser af de underliggende forsikringsrisici.
Du får masser af muligheder for at tage ansvar for dine egne opgaver, bruge den viden, du får på studiet, og for at udvikle dine programmeringsevner i R, F#, SQL etc. Du arbejder ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstid og opgaver, så det passer med dit studie og eksamensperioder.
Dine nøgleopgaver bliver at:
udføre statistisk og forsikringsmatematisk analysearbejde i forbindelse med rekalibrering og nyudvikling af modeller til opgørelse af hensættelser og priser
formidle resultater mundtlig og skriftlig – både internt og eksternt
foretage udtræk og udstilling af data via SQL og Shiny for R samt diverse aktuarmæssige ad-hoc opgaver.
Du har god matematisk forståelse og arbejder struktureret
Vi søger dig, der:
er bachelorstuderende i forsikringsmatematik
er ambitiøs og har en struktureret tilgang til opgaveløsning
motiveres af at arbejde på et højt fagligt niveau, såvel teoretisk som praktisk
kan kommunikere dine analyser og resultater enkelt og letforståeligt
kan se dig selv indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor man sparrer og deler viden.
De gode rammer og kollegerne omkring dig er afgørende
Vi er 18 medarbejdere i teamet, heraf otte med en PhD-grad, så du får masser af mulighed for faglig sparring. Afdelingen har de sidste fem år udklækket to ErhvervsPhD’er i forsikringsmatematik. Du har base i vores moderne domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet, og hver dag byder kantinen på lækker frokost. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du får god mulighed for at skabe netværk via PFA Students – både fagligt og socialt – og for at deltage i sociale events som fredagscafé, oplæg, biografture, sportsarrangementer og meget andet. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 11. maj 2025. Husk at vedlægge udskrift af dine karakterer fra aktuarstudiet.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ninna Reitzel Heegaard, der er leder af ’Modeludvikling & Solvens,’ på tlf.: 39 17 64 91.
Ansøg
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library