Social- og sundhedsassistent søges til fast fuldtidsstilling i dagvagt med vagter hver 2. weekend.
Brænder du for at yde hjemmepleje med hjerte og faglighed, så du sammen med os kan skabe de allerbedste rammer for det gode liv for borgerne i Plejen for Dig, så har vi et spændende og alsidigt job til dig.
Plejen for Dig er et privat hjemmeplejefirma med hjertet på rette sted. Vores vision er at være borgerens foretrukne private hjemmeplejefirma. Vores mission er at vi vil skabe større livskvalitet for alle vores borgere igennem en rehabiliterende tilgang til pleje og omsorg. Begge skal udføres af et fast team, så borgeren oplever respekt, nærvær og tryghed.
Om dig
Du har relevant uddannelse, måske nyuddannet og kan sætte din faglighed i spil i en omskiftelig hverdag, der er tilpasset den enkelte borger.
Du har en positiv tilgang og let til smil. Vi vægter det gode humør højt.
Du er mødestabil og struktureret.
Du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og samarbejde omkring borgeren.
Du trives godt med at indgå i relations arbejde, hvor borgerens livshistorie og behov er i centrum.
Du kan arbejde selvstændigt, se muligheder, og har lysten til at arbejde tværfagligt.
Du kan sparre med dine kollegaer.
Du har kendskab til CURA, ellers oplærer vi dig.
Vi kan tilbyde: En mindre, men dynamisk arbejdsplads, hvor vi har god mulighed for at holde borgerne og deres ressourcer i fokus. Her er en medarbejdergruppe, som er engageret, både fagligt og menneskeligt i forhold til både borgerne og til kollegaer. En ledelse der altid har døren åbent og tager dig seriøst.
Derfor skal du vælge os: Ønsker du at arbejde et sted, hvor du kan være stolt af at anbefale det til dine nærmeste?
Før du tager det næste skridt, vil vi gerne give dig nogle gode grunde til at overveje en stilling hos os i Plejen for Dig.
Du får kollegaer, der hjælper og løfter i flok. Arbejdet kræver både tid og energi, og derfor er et godt arbejdsmiljø helt afgørende. Hos Plejen for dig vægter vi en kultur af klar kommunikation og gensidig respekt, også i de pressede og akutte situationer. Vi prioriterer fællesskabet højt, og har fokus på sammenhold, åbenhed og respekt. Du får mulighed for at opnå kendskab til borgerne gennem nærvær. Selvom tempoet til tider kan være højt, er det aldrig på bekostning af vores omsorg for det enkelte menneske
Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med mulighed for at udvikle dine kompetencer. Hverdagen hos Plejen for Dig rummer mange forskellige problemstillinger og sygdomsforløb. Sparring både med kollegaer og ledelsen, hvilket giver mulighed for faglig udvikling. Du vil altid føle dig godt rustet til at tackle de mere komplekse opgaver gennem et tæt tværfagligt samarbejde, som understøtter din faglige udvikling.
Tæt samarbejde med vores ledelse. Hos os møder du en ledelse, der er både synlig og tæt på hverdagen. Vores ledelse er altid lydhør overfor de udfordringer, der mødes i arbejdet, og du vil aldrig stå alene med de tunge beslutninger. Ledelsen er nytænkende, kreative og åbne for de idéer, medarbejderne kommer med. Der er plads til både seriøsitet og latter, og samarbejdet er præget af gensidig respekt og en uformel tone.
Vil du vide mere?
Hvis du kan se dig selv hos os, er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe eller kontakte Louise Enemærke Møller på 2752 2053 for yderligere information. Alle henvendelser behandles fortroligt.
OBS: Samtaler afholdes løbende!
Ansøgningen skal indsendes med mail til info@plejenfordig.dk og sidste frist er 30.4.2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til Plejen for Dig.
Vi søger dataindsamlere i Ikast og omegn
Customer Journey Denmark ApS -
XXXX XX, 42
Erfaren og engageret lærer søges til Isenvad Skole
Ikast-Brande Kommune -
Ikast,
Vil du være souschef i Opsøgende enhed og bidrage til det relationsskabende arbejde på udrejsecentrene
Hjemrejsestyrelsen -
Ikast, Alborg