Demo

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger logistikchef

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/22/2025
Politi Denmark Danmark, Full Time

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger logistikchef.

Det handler om patruljebiler, bygninger, udstyr, uniformer og grøn omstilling – er det noget for dig, så har vi måske stillingen du skal søge. Vi søger en logistikchef til at sikre, at vores udstyr, biler og bygninger er i topform så betjentene har de bedste rammer for at løse deres opgaver.

Vi tilbyder
  • sjove, engagerede og erfarne kolleger
  • et spændende, udfordrende og vigtigt arbejde i dansk politi
  • et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • faglig og ledelsesmæssig sparring
  • en arbejdsdag, hvor alt kan ske
  • en arbejdsplads, der aldrig sover
  • god kantine, frugt ordning, motionsrum og mulighed for hjemmearbejde
  • relevant efter-/videreuddannelse

Vi er
en sektion med fem erfarne medarbejdere med forskellig baggrund. Vi har en kompleks og spændende opgaveportefølje og står for blandt andet indkøb og kontakt til eksterne samarbejdspartnere, vores serviceleverandør, samt sørger for vedligeholdelse af vores vognpark og vore bygninger.

I stillingen som logistikchef får du en bred berøringsflade i hele politikredsen, hvor du ofte er i dialog med både arbejdsmiljøorganisationen, politiets ledere og vores øverste ledelse. Du vil også have tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, de andre politikredse og med Rigspolitiet.

Du skal sikre fremdrift i politikredsens både små og store logistik- og byggeprojekter, men du skal også selv være med til at drive en stor del af projekterne. Du vil være ansvarlig for politikredsens indkøb – både igennem nationale indkøbsprocedurer og lokale udbud – alt sammen i tæt dialog med Rigspolitiets indkøbsafdeling. Lige nu er fokus i afdelingen bl.a. at arbejde med politiets nye strategi for bæredygtighed og få den omsat til konkrete initiativer i politikredsen. Vi er også ved at omstille dele af vores vognpark til eldrevne biler.

Din hverdag vil bestå af en bred vifte af opgaver lige fra at løse store og små problemer over driftsopgaver til projektledelse og til udarbejdelse af skriftlige beslutningsoplæg.

Vi bruger tid på ledelse, og vi mødes fast i vores ledergruppe i staben, hvor der er fokus på lederudvikling. I ledelsesgruppen tager vi også større emner op og sparrer ledelsesmæssigt med hinanden. Vi er nysgerrige på hinandens områder, og vi må gerne udfordre vanetænkning.

Stillingen er placeret i politikredsens Økonomiafdeling, der ud over Logistik og Indkøb også består af Regnskab og Kvalitetssektionen (som omfatter intern kontrol og controlling).

I dagligdagen vil der være en vekselvirkning mellem i perioder at være rundt på alle vores lokationer og vores hovedstation i Næstved. Det faste tjenested er Næstved.

Du er
en inddragende og motiverende leder, der skaber et godt og sundt arbejdsmiljø med fokus på udvikling af dine medarbejdere. Du skal have lyst til at være teamets daglige leder og sparringspartner.

I stillingen er det vigtigt, at du er lyttende, samarbejdende og opbygger tillid og relationer – også på tværs af organisationen.

Du har et højt, fagligt niveau og har øje for grøn omstilling.

Du deltager konstruktivt, nysgerrigt og aktivt i økonomiafdelingens ledergruppe, stabens udvidede ledergruppe og skal løbende orientere kredsens øverste ledelse om afdelingens projekter.

Du har
måske en uddannelsesmæssig baggrund inden for bygninger, indkøb og/eller logistikområdet. Du kan også have en håndværksmæssig uddannelse eller erfaring fra lignende områder i andre offentlige organisationer.

Vigtigst er dog, at du har erfaring med personaleledelse og samtidig selv trives med at være en del af driften. Du har interesse for eller måske erfaring med indkøb inden for den offentlige sektor eller i en større politisk ledet organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

Lønmæssigt bliver du indplaceret på baggrund af kvalifikationer.

Politikredsens Økonomiafdeling har til huse på politigården på Parkvej 50, 4700 Næstved, men som logistikchef i Logistik og Indkøb vil du ofte være ude på alle kredsens lokaliteter. Det er derfor et krav, at du har kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Viggo Bundgaard på tlf. 20 54 62 68 eller via mail hbu007@politi.dk (mail kan ikke anvendes til ansøgninger)

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Ansøgningsfrist: 22. april 2025

#J-18808-Ljbffr

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Politi Denmark

Politi Denmark
Hired Organization Address Danmark, Full Time
1. eller 2. linje uddannet pa/pb til Grønlands Politi Vil du være en del af en spændende arbejdsplads i det flotte Arkti...
Politi Denmark
Hired Organization Address Danmark, Full Time
Pb/pa til tidsbegrænset stilling i Vagtholdsafsnittet i Nuuk, Grønland Vi søger 2 pb/pa til tidsbegrænset stilling i Vag...
Politi Denmark
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Politikommissærer til Østjyllands Politi Vi søger nogle politikommissærer med stærke kompetencer inden for et af områder...
Politi Denmark
Hired Organization Address Glostrup, 30 Full Time
Politifaglige undervisere til undervisning på Politiskolen UCØ (pb/pa) Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Uddannels...

Not the job you're looking for? Here are some other Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger logistikchef jobs in the Danmark, area that may be a better fit.