Vil du hjælpe med at finde ekstremister, terrorister og spioner online? Vil du arbejde i en dynamisk og spændende verden, hvor to dage ikke er ens? Er du bekendt med begreber som web-scraping, reverse engineering, inspicering af webtraffik, eller måske Kubernetes, databasestyring, etc? Eller er du måske skarp til udvikling af brugergrænseflader og præsentation af mangfoldige data fra et væld af kilder?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du måske én af vores nye studentermedhjælpere til en central rolle inden for teknisk Open Source Intelligence (OSINT) i PET. I vores team arbejder vi med at identificere, indsamle, filtrere og præsentere information fra alle tilgængelige Open Source kilder. Vi genererer produkter, der kan bruges enten direkte eller i sammenhæng med andet kildemateriale og arbejder tæt sammen med analytikere og efterforskere i understøttelsen af vores kerneopgave, at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet.
Om jobbet og sektionen
Vi tilbyder et dynamisk og operativt miljø med engagerede og dedikerede kollegaer med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en kompetent og specialiseret sektion med et højt ambitionsniveau, og hvor der kontinuerligt arbejdes på at forbedre metoder, kompetencer, værktøjer og processer.
Vores opgave er at finde måder at samle, organisere og præsentere Open Source data, så det bliver brugbart for vores brugere. Det kræver både teknisk ekspertise og kreativitet, da vi konstant skal finde nye løsninger til at håndtere de udfordringer, som forskellige datakilder stiller.
Det er spændende at arbejde med data fra en uforudsigelig verden, hvor vi aldrig ved, hvad vi kommer til at støde på. Det kræver, at vi er fleksible, nysgerrige og altid åbne for at lære nyt for at transformere kaos til forståelig information.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som studentermedhjælper i PET, bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer. Vores organisation er præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder. Vi tilbyder et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed.
Vi sørger desuden for en grundig onboarding, så du kan begynde i din nye stilling med det bedst mulige udgangspunkt. For god ordens skyld, skal det nævnes, at grundet arbejdets natur er det ikke muligt at arbejde hjemmefra.
Vi søger flere forskellige profiler
En kandidat med evner inden for generel IT-udvikling, og som besidder eller blot har interesse for visse af nedenstående kompetencer:
En kandidat med front-end interesse, og som har:
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. august 2025. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 21. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Din gennemsnitlige arbejdstid pr. uge vil være 15 timer medmindre andet aftales.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon 45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg
IKT-leder til afdeling for HVAC
Artelia Group, Søborg, 29
AGC Biologics, Søborg, Gladsaxe