Er du autoriseret psykolog med et solidt fagligt fundament og erfaring med psykiatriske patientforløb? Har du lyst til at bidrage med dine terapeutiske kompetencer i vores behandlingsforløb, hvor din indsats sker med udgangspunkt i kvalitetsprægede udredninger fra vores 55 speciallæger i psykiatri?
Så bliv en del af vores fagligt stærke team i Privat Psykiatrisk Center! Vi søger lige nu autoriserede psykologer til vores klinikker i København, Kongens Lyngby, Høje-Taastrup, Kolding, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.
Faglighed og målrettede patientforløb
Vores terapeutiske indsatser er altid med udgangspunkt i psykiaterens forudgående grundige og nuancerede udredning samt eventuelle medicinske behandling, hvormed vi sikrer det bedste udgangspunkt for fremgang hos patienterne gennem en kombineret behandlingsindsats. Forløbene kan både foregå ved online video-konsultationer og fysiske fremmøder.
Hos Privat Psykiatrisk Center kommer ofte tidligere ressourcestærke patienter med belastningsudløste eller grundlæggende psykiatriske problemstillinger. I forløbene lægger vi vægt på stor grundighed, professionalisme og høj faglighed, og disse kerneværdier er indlejret i den daglige opgaveløsning og den måde, vi naturligt og ukompliceret omgås hinanden i vores team.
At arbejde som psykolog i Privat Psykiatrisk Center er karakteriseret ved en høj grad af engagement og faglig lydhørhed, hvor alle faggrupper løfter i flok for at flytte patienterne; også de mere sårbare og komplekse. Man skal som psykolog turde sætte sin praksis og faglighed i spil, så vi sammen arbejder mod det fælles mål om, at patienterne genvinder højst muligt funktionsniveau.
- Dian Alexander, autoriseret psykolog.Er du målrettet, proaktiv og har fokus på evne og motivation hos patienterne?
Din indsats vil være specialiserede terapeutiske indsatser inden for evidensbaserede metodiske rammer, så patienten genvinder højst muligt funktionsniveau. Vi forventer derfor, at du vil arbejde målrettet og proaktivt med patienterne for at opnå positive resultater. Vi er i vores tilgang ambitiøse på patienternes vegne og tager udgangspunkt i en målrettet forløbsplan, hvor evne og motivation er centrale begreber. Du skal gerne have en viden og erfaring inden for det affektive område og finde det motiverende at udføre terapeutiske indsatser i tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige psykiater. Du kan lide at være proaktiv i det terapeutiske arbejde og anvende evidensbaserede tilgange for at sikre strukturerede forløb med løbende måling af progression både ud fra objektive psykiatriske evalueringsværktøjer såvel som dine subjektive vurderinger.
Vores arbejdsplads er kendetegnet ved en høj tillid, faglig respekt og en stærk lighed mellem faggrupper – her bidrager alle ligeværdigt til vores ambitiøse mål
- Kristina Hermansen, fagkoordinator og psykolog.Kvalifikationer og lyder det som noget for dig?
Autoriseret psykolog
Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
Skarpt øje for patientens udvikling og behov
Motiveret og engageret i at opnå høj grad af positive resultater
Fremragende kommunikative færdigheder både skriftligt og mundtligt
Erfaring inden for psykiatrisk klinisk arbejde foretrækkes
Vi tilbyder:
En udviklingsorienteret, ambitiøs og professionel arbejdsplads
En purpose og værdibaseret organisation med høj grad af indre motivation
Et positivt og tæt arbejdsmiljø hvor vi opnår vores mål ved, at alle bidrager til den fælles indsats
Strukturerede arbejdsprocesser
Fuldtidsstilling
Gode personalevilkår
Velkommen til Privat Psykiatrisk Center
Privat Psykiatrisk Center er en ejerledet virksomhed med speciale i psykiatriske problemstillinger. Vi yder private udrednings- og/eller behandlingsforløb, ofte betalt af forsikringsselskaber/pensionskasser eller jobcentre. Hos os er fagligheden i højsædet, og det er vores målsætning at skabe den absolut bedste behandling for vores patienter, inden for de rammer, der er udstukket af rekvirenten. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, hvor alle bidrager til målet om at skabe kvalitet i alle led.
Tiltrædelse: snarest.
Hvis du er interesseret i stillingen, så send dit CV og en motiveret ansøgning via ansøgningsknappen. Vi afholder løbende samtaler.
I tilfælde af spørgsmål til stillingen kontakt gerne fagkoordinator Kristina Hermansen på tlf.: 41 14 89 60.Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Ambitiøs og samarbejdsorienteret skoleleder til Torstorp Skole
Høje-Taastrup Kommune -
Taastrup,
Er du vild med værktøj, kan styre en truck – og har du altid et smil på læben
F2605U Mohammad -
Taastrup, Kolding
Er du vild med værktøj, kan styre en truck – og har du altid et smil på læben
JobTeam Industri og Lager Brøndby -
taastrup,
Er du vores nye alsidige Containerklargører med truckkort, hænderne skruet rigtigt på og et smil på læben
JobTeam Industri og Lager Brøndby -
taastrup,