Vil du være med til at give vores studerende og kursister de bedste faglige forudsætninger for at arbejde i praksis med specialpædagogik på dagtilbudsområdet eller inden for det social- og specialpædagogiske område, som fx socialpsykiatri samt handicapområdet?
Center for Pædagogik i Roskilde søger adjunkter eller lektorer til faste og midlertidige stillinger med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på både efter- og videreuddannelsesforløb og pædagoguddannelsen.
Der søges to profiler indenfor hhv. det specialpædagogiske område inden for dagtilbud (profil 1), og for det social- og specialpædagogiske område som fx voksen udsathed både inden for socialpsykiatri samt handicapområdet (profil 2).
På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Det er en del af vores uddannelsesløfte til de studerende, at du skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motivere de studerende. Det er vigtigt, at de studerende/kursisterne kan mærke deres uddannelse fra første dag. Det bidrager en særlig uddannelseskultur til, hvor du som underviser understøtter et fællesskab mellem de studerende/kursisterne, der bidrager til en samlet organisation, sætter de studerende/kursisterne først og har en stærk uddannelsesprofessionalisme.
Din profil
Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise primært på efter- og videreuddannelsesområdet, men også i opgaver på grunduddannelsen. Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv i følgende:
PROFIL 1
Særlige faglige kompetencer. Du har erfaringer med og viden om, hvordan der kan arbejdes med specialpædagogiske tilgange i det almene dagtilbud. Du formår at omsætte teoretisk viden til praksis i forbindelse med tematikker som børn med særlige udfordringer og behov samt deres deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber, børn med diagnoser, børnesyn og børneperspektiver, tidligt og forebyggende pædagogisk arbejde samt tilgange, metoder og redskaber fra specialpædagogikken.
Praksiserfaring. Du har erfaring med at arbejde i dagtilbud og kan let supplere teoretisk stof med praksiseksempler, og du har flair for at inddrage de studerendes og kursisternes erfaringer som en naturlig del af undervisningen.
PROFIL 2
Særlige faglige kompetencer. Du har erfaringer og viden inden for det social- og specialpædagogiske område som fx voksenudsathed, både inden for socialpsykiatri samt handicapområdet. Du formår at omsætte den teoretiske viden til praksis ift. tematikker som; diagnoser, metoder, redskaber og indsatser i det socialpædagogiske arbejde.
Praksiserfaring. Du har erfaring med at arbejde i sociale tilbud. Du kan derfor let supplere teoretisk stof med praksiseksempler, og du har flair for at inddrage de studerendes og kursisternes erfaringer som en naturlig del af undervisningen.
Foruden ovenstående profilkompetencer, er det ligeledes væsentligt, at begge profiler besidder følgende kompetencer:
Didaktisk erfaring og kompetencer. Du står stærkt i mødet med studerende og kursister, hvad enten det er på grunduddannelsen eller i mødet med medarbejdere og ledere fra praksisfeltet i videreuddannelsen. Du kan facilitere og lede læreprocesser, og din undervisning bærer præg af at være varieret, nærværende og engageret.
Stærke samarbejdsevner. Du er interesseret i at være en del af et læringsfællesskab, hvor undervisningen udvikles sammen med dine kolleger, og hvor faglig sparring er en fast bestanddel af hverdagen.
Fokus på kerneopgaven og gode studiemiljøer. Du har en høj faglighed, og du ser kerneopgaven som omdrejningspunktet for prioriteringen af dine arbejdsopgaver. Du kan derudover se dig selv bidrage til Absalons uddannelsesløfte; at uddannelse bidrager til faglig udvikling af Region Sjællands medarbejdere, hele livet.
Derudover forventer vi os, at:
Dine arbejdsopgaver
Som underviser i Center for Pædagogik vil dit arbejde foregå̊ inden for tre områder:
Efter- og videreuddannelsen. Du bliver en del af forskellige samarbejdskonstellationer omkring planlægning og gennemførelse af efter- og videreuddannelsesforløb. Du skal forvente at undervise flere forskellige steder i og uden for regionen og på vores andre lokationer. Det er derfor en fordel, at du har egen bil.
Grunduddannelsen. Du indgår i et team, der tilrettelægger og evaluerer undervisningen og samarbejder om at udvikle kvaliteten i de moduler, du skal undervise på. Du kommer også til at arbejde på tværs af teams i forbindelse med overleveringer mellem moduler og etaper.
Forskning og udvikling. Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter.
Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme undervisning til kl. 18.00 og om lørdagen.
Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Pædagogik med samlet 110 medarbejdere fordelt på fem af Absalons campusser. Din primære arbejdsplads vil være i Roskilde.
På pædagoguddannelsen i Roskilde er vi en dynamisk arbejdsplads med ca. 40 dygtige medarbejdere. Hver eneste dag arbejder vi sammen om at uddanne fremtidens pædagoger og gøre nuværende fagprofessionelle og ledere dygtigere.
Campus Roskilde ligger i gåafstand fra Trekroner Station.
Sådan ansøger du
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5.
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.
Afdeling:
Lokation: Roskilde
Ansøgningsfrist: 07 May 2025
Fagligt kompetente undervisere til Center for Pædagogik
Udenrigsministeriet, Roskilde, 77
Fagligt kompetente undervisere til Center for Pædagogik
University College Sjælland, Roskilde, 77