Vil du gerne være med til at stå i spidsen for nytænkende, patientinddragende og medarbejderinvolverende kliniske processer i et intensivt psykiatrisk afsnit?
Så er du måske vores nye assisterende afsnitsleder!
A4 er et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med plads til 16 patienter, med forskellige psykiatriske diagnoser. Her møder du et bredt spektrum af behandlingsforløb og indgår i en engageret personalegruppe. I november 2022 flyttede vi ind i Ny Psykiatri Bispebjergs moderne rammer.
Særligt ved A4, er vores projekt ”Frirum i Psykiatrien”, som fokuserer på mening og fællesskabende aktiviteter under indlæggelse og dermed spiller en vigtig miljøterapeutisk rolle i afsnittet.
Vi arbejder kontinuerligt på at skabe et trygt og forebyggende arbejdsmiljø, hvor vi gør alt hvad vi kan, for at undgå brug af tvang. Derfor oplever du på A4 et særligt fokus på supervision og undervisning, for at optimere personalets muligheder og kompetencer i at arbejde deeskalerende.
Din rolle og arbejdsopgaver
Som assisterende afdelingsleder skal du i samarbejde med oversygeplejersken varetage de ledelsesmæssige og koordinerende funktioner, som er forbundet med det daglige arbejde i afsnittet. Du skal være med til at støtte og udvikle den enkelte medarbejder, såvel som den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven samt sikre trivsel på afsnittet.
I samarbejde med oversygeplejersken har du mange opgaver, men de primære er at:
- Sikre den daglige drift.
- Hjælpe til med kliniske opgaver og hjælpe til, hvor personalet og patienterne har behov.
- Sikre personalets trivsel og understøtte tiltag der kan fremme arbejdsmiljø og sikkerhed hos personalet.
- Stå for introduktion og onboarding af nyt personale.
- Sikre at udviklingstiltag bliver implementeret og vedligeholdt
Vores forventninger:
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, at du har erfaring med psykiatrisk sygepleje, og har gerne erfaring samt lyst til ledelse og evt. videreuddannelse. Derudover forventer vi, at du:
- Gerne har erfaring med udvikling og har evne til at vejlede og involvere medarbejderne.
- Kan være stedfortræder i oversygeplejerskens fravær.
- Har evne til at skabe ro og overblik i en travl og uforudsigelig hverdag.
- Har evne og lyst til at sikre, at alle har et godt arbejdsmiljø, der bygger på anerkendelse, åbenhed og gensidig respekt.
Vores værdier og hvad vi tilbyder?
- Du bliver en del af en arbejdsplads som tilbyder en god omgangstone, fokus på work/life balance og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
- Vi kan godt lide et smil og en sjov kommentar, og vægter, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi er sammen om opgaven med hvert vores ansvar.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse
pr. 1 juni 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er vi dine nye kollegaer?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket
senest d. 11. maj 2025 .
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Claudia Pannicelli på 53500276.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København ’ her ’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på " Job i Psykiatrien ".