Er du klar på en hverdag med fart på, hvor logistik og varebestilling er i centrum? Trives du i et dynamisk miljø med afvekslende opgaver og masser af samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som vores nye servicemedarbejder! I teamet arbejder vi med hele vareflowet – fra bestilling til opfyldning – og du bliver en vigtig del af det hele.
Rengøring og Service servicerer hele centret med forskellige driftsopgaver, herunder varestyring med fokus på høj faglighed, medarbejderudvikling og effektive driftsprocesser.
To dage er aldrig ens, så du skal have det godt med en omskiftelig hverdag, der byder på mange forskellige opgaver, der alle understøtter at vores patient få den bedst behandlingen.
Vi søger en fleksibel medarbejder, hvis fornemmeste opgaver bliver at understøtte centrets drift primær via varebestilling og opfyldning samt andre serviceopgaver.
Om jobbet Konkrete eksempler på dine arbejdsopgaver
- Varebestilling (via SAP) og opfyldning af varer, linned og uniformer
- Daglig kontakt og samarbejde med administration og sengeafsnit
- Sikre at beholdning af linned og uniformer er opdateret samt kaffeautomater er funktionsdygtige
- Understøtte ledelse og deltage i brugergrupper omkring sortiment og bestillinger samt trække relevante rapporter af området
- Bidrage til udvikling af IT-systemer til varehåndtering
Afløsning ved behov – f.eks. rengøring og kosthåndtering
-
Dine kvalifikationer Din baggrund er mindre vigtig – det vigtigste er, at du er serviceminded, har overblik i pressede situationer, er god til at kommunikere, har flair for IT og forstår opgaverne. Du trives i samarbejde med mange faggrupper og har erfaring med logistik og varebestilling.
Du er en holdspiller med positiv tilgang til forandringer, bevarer overblikket i pressede situationer og bidrager aktivt til fællesskabet. Vi forventer, at du indgår i driften som serviceassistent i weekender og ved akut behov.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kommer til at arbejde i psykiatrien, hvor vi sikrer dig høj sikkerhed.
Du får et udfordrende og spændende job indenfor varestyring og service, hvor vi tilbyder dig:
- Indflydelse: Du er med til implementere, optimere og videreudvikle driften og arbejdsgangene i enheden
- Oplæring: Du får et introduktionsprogram, hvor der er fokus på opgaver, arbejdsgange, psykiatri og sikkerhed. Du oplæres i de relevante IT-systemer. Hertil tilbud om uddannelse
- Kollegaer: Du vil være en del af en dygtig personalegruppe med et godt fællesskab
- Goder: Du vil kunne benytte dig af de personalegoder som Region H tilbyder, f.eks. indkøbsordningen og leje af sommerhuse i ind- og udland
Løn- og ansættelsesvilkår Afdelingen er åben alle årets dage fra kl. 6.30 til 20.00 med 3-holdskift.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Der må forventes skiftende vagter, i et mindre omfang, på alle ugens dage, som tilrettelægges efter aftale. Som udgangspunkt med vagter hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever.
Ansøgningsprocedure Søg via linket her på siden, senest
den 7. maj 2025 . Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.
Har du nogle spørgsmål til stillingen eller vil du vide mere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Lisbeth Wolff på telefon 38 64 21 22 eller serviceleder Erik Michaelsen på telefon 38 64 23 53.
Du kan læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien” .
Vi glæder os til at høre fra dig!