Hos Q-Park har vi travlt, og vi søger derfor en effektiv parkeringsvagt til Odder og omegn. Du vil få et job med masser af frihed under ansvar og blive omfattet af en af de førende lønpakker inden for parkeringsområdet i Danmark.
Stillingen er gennemsnitligt 15-20 timer pr. uge. Dine primære pladser i Odder skal kontrolleres 5-6 gange om ugen, og derudover hjælper du til i Aarhus, Skanderborg og Stilling. Derfor vil du have skiftende arbejdstider og arbejdsdage hele året rundt.
Vi søger dig, der er bosat i eller nær Odder og har kørekort og en bil, som du er villig til at benytte mod refusion jf. statens takster.
Du skal trives med at opholde dig udendørs, da arbejdet foregår på vores åbne parkeringspladser i al slags vejr hele året rundt. Vi sørger selvfølgelig for fuld sommer- og vinteruniform, og derudover giver vi tilskud til køb af sko og støvler.
Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, at du har tidligere erfaring som parkeringsvagt. Vi sørger i alle tilfælde for at ruste dig til arbejdet gennem e-learning og sidemandsoplæring. Vores arbejdsredskaber, interne kurser og uddannelser er digitale, så det er vigtigt, at du er vant til at bruge IT og smartphone.
Arbejdsopgaver
- Holde opsyn med de parkeringsområder, som Q-Park administrerer
- Udskrive parkeringsafgifter jf. skiltede regler
- Yde kundeservice herunder besvare henvendelser fra bilister omkring parkeringsregler
Om dig
- Du kan arbejde selvstændigt og effektivt for at nå de opstillede mål
- Du kan bevare roen og har en professionel attitude i tilfælde, hvor bilister ikke forstår, hvorfor de har fået en afgift
- Du er fleksibel, mødestabil og arbejder loyalt for virksomheden
- Du taler og skriver dansk
- Du har kendskab til IT og kan bruge en smartphone
- Du har gyldigt kørekort til personbil (B) gennem hele din ansættelse
- Du er villig til at stille egen bil til rådighed mod godtgørelse jf. statens takster
Vi tilbyder
- Et selvstændigt arbejde med frihed under ansvar
- Et aktivt job i den friske luft og med god mulighed for at få gået en masse skridt
- Introplan og grundig oplæring i arbejdet som P-vagt
- Attraktiv overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår:
172,85 kr. i timen
34,71 kr. i aftentillæg for timer på hverdage efter kl. 18
43,08 kr. i weekendtillæg fra lørdag kl. 14 og hele søndagen
50% af timelønnen i overtidstillæg for de timer du arbejder mere end 160,33 pr. måned
15,75% af ovenstående løndele oveni din løn som SH og særlig opsparing. Dette udbetales sammen med lønnen i juni og december
Firmabetalt pension på 10%, firmabetalt sundhedsordning gennem Pension Danmark, firmabetalt arbejdstøj og et årligt skotillæg til køb af uniformssko/støvler
Søg stillingen
- Et vellignende foto
- En kort ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du gerne vil være parkeringsvagt hos os
- Dit CV så vi kan se din tidligere erhvervserfaring. CV’et skal indeholde navn og telefonnummer på en tidligere chef, som kan kontaktes for en eventuel reference