Job Posting for Teamleder med hjerte og overblik til engageret botilbud at Rødovre Kommune
Som teamleder får du en alsidig rolle, hvor du bruger 50 % af din tid i den pædagogiske praksis som socialpædagog og de resterende 50 % i en teamlederfunktion. Du bliver en central del af et mindre team, fordelt på tre matrikler, og du har et tæt samarbejde med både kolleger og ledelse.
Du vil blandt andet få ansvar for:
At sikre faglighed og samarbejde i enheden
Personaleledelse i samarbejde med leder
Daglig medicinhåndtering og dokumentation i samarbejde med sundhedskoordinator
Skriftlige indberetninger og relevant korrespondance til leder
At sikre bemanding og i yderste tilfælde pålægge medarbejdere vagter
Afholdelse af omsorgs-, status- og sygefraværssamtaler
Forældre- og pårørendesamarbejde
Du får ikke budgetansvar, men det er din opgave at sikre, at teamet når sine mål i overensstemmelse med enhedens strategi og værdier.
Din profil
Vi søger dig, der:
Har erfaring som socialpædagog og brænder for arbejdet med mennesker med udviklingshæmning, psykisk sårbarhed og autisme
Har lyst til at tage ansvar og sætte retning i dagligdagen
Kan balancere ledelse og faglighed – og ser det som en styrke at kunne begge dele
Har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag med mange kontaktflader
Har erfaring med medicinhåndtering og dokumentation, eller er villig til at lære det
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
En meningsfuld hverdag med mulighed for at gøre en konkret forskel
Tæt sparring med leder og samarbejde i et tværfagligt miljø
Et kollegialt fællesskab med fokus på faglighed og udvikling
Indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at præge arbejdsmiljøet
En arbejdsplads med højt til loftet og respekt for hinandens forskelligheder
Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig!
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Teamleder med hjerte og overblik til engageret botilbud jobs in the Rødovre, 76 area that may be a better fit.
We don't have any other Teamleder med hjerte og overblik til engageret botilbud jobs in the Rødovre, 76 area right now.