Demo

Erfaren byggeleder til opførelse af store, komplekse byggerier

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 6/24/2025
Ramboll Group A/S Odense, Full Time

Erfaren byggeleder til opførelse af store, komplekse byggerier

Går du og brænder for at komme ind i en af landets største rådgivende byggelederteams? Så læs med her!

I Construction Management-Syd kigger vi ind i en spændende og voksende projektpipeline, og vi søger derfor erfarne byggeledere/projektledere til udførelsesfasen af vores byggeprojekter. Hos os får du mulighed for at drive komplekse og markante byggerier. Lige nu står vi blandt andet overfor opførelsen af et større byggeri i Esbjerg – et projekt med høj kompleksitet og masser af ansvar.

Vi søger dygtige kolleger med erfaring fra udførelsesfasen, der kan tage ejerskab og sikre fremdrift og kvalitet på pladsen. Så, har du erfaring med større byggerier i udførelse, brænder du for byggeledelse eller er claimshåndtering din styrke, så er du måske den helt rette kandidat til vores Construction Management-Syd-team. Vi har projekter både i Jylland (syd for Aarhus) og på Fyn.

Du bliver en del af vores afdeling, Construction Management. Vi er over 80 medarbejdere fordelt på kontorer i Vejle, Odense, Århus, Viborg, Ålborg og København, og der er fortsat ambitioner om vækst de kommende år, for at kunne håndtere de spændende opgaver som vi har i pipelinen.

Construction Management varetager byggeledelse for både offentlige og private bygherrer – som selvstændige opgaver eller som en integreret del af Rambølls totalrådgiverteams. Vi benytter os af nyeste digitale værktøjer og metoder inden for byggeledelse og styring, og sætter en ære i hele tiden at være på forkant med de nyeste tendenser indenfor byggeledelsesfaget.

I rollen som Byggeleder arbejder du med byggestyring fra projekteringsopgaven frem til aflevering og idriftsætning, hvilket stiller krav til dine evner til at håndtere proces og udførelse ud fra en helhedsorienteret tilgang. Som bygherrens repræsentant overfor entreprenøren er det vigtigt at du varetager kundens ønsker og behov og sørger for at inddrage de mest optimale kompetencer for en effektiv gennemførelse.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Ledelse og styring af entrepriser, herunder kvalitet, tid og økonomi
  • Udarbejdelse og opfølgning på risikoanalyser med fokus på forebyggelse og minimering af projektmæssige risici
  • Claimshåndtering
  • Opfølgning på tidsplaner for at sikre rettidig levering og identificere kritiske forsinkelser
  • Koordinering af tilsyn og projektopfølgning
  • Bistå arbejdsmiljøkoordinatorerne for at sikre en sikker byggeplads.

Om dig

  • Uddannelse som ingeniør eller konstruktør
  • Flere års erfaring med byggeledelse af mellemstore og/eller store projekter
  • Kendskab til og erfaring med byggebranchens aftalevilkår og regler, herunder AB18 og arbejdsmiljølovgivningen
  • Fortrolig med IT-værktøjer til projektadministrering, som fx MS Project, Excel, Word og Dalux.

Din tilgang til gennemførelse af byggeprojekter er systematisk og baseret på et dokumenteret grundlag, som du opnår gennem en dialog- og løsningsorienteret proces. Endvidere har du sans for at opbygge og vedligeholde gode relationer – vi forestiller os at du sikkert allerede har et netværk blandt byggeriets parter. Som afdeling har vi fokus på udvikling – af vores ydelser, metoder, kolleger m.m. - og derfor ser vi gerne at du også er en person, som aktivt opsøger ny viden og sørger for at orientere dig om, hvad der rører sig indenfor byggeriområdet. Hvis du derudover sætter pris på at skabe en hverdag, hvor humor og arbejdsglæde indgår som naturlige ingredienser, er vi tæt på at have det rette match.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din udvikling
  • Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
  • Bliv værdsat for den unikke person du er
  • Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
  • Pensionsordning via PFA inklusiv betalt sundhedsforsikring
  • Tekniske ekskursioner og sociale arrangementer
  • 24 ugers betalt barsel for både far, mor og LGBTQ familier
  • Projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.

Er du klar til at blive en del af Rambøll?

Send os din ansøgning, inklusiv et opdateret CV. Vi arbejder for at fremme diversitet, og derfor opfordrer vi ansøgere fra alle grupper til at ansøge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fungerende afdelingsansvarlig for byggeledelsen i Vejle, Sara Winther, på telefon, 5161 1618 eller mail, slfw@ramboll.dk.

Ansøgningsfrist: 2. maj 2025

Der afholdes løbende samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

#J-18808-Ljbffr

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hired Organization Address Hjemmearbejdsplads in Aarhus, Full Time
Are you ready to dive into the electrifying world of station control systems with us? We're on a quest for an enthusiast...
Ramboll Group A/S
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Kom og bring din juridiske erfaring og ekspertise i spil hos et af Nordeuropas førende konsulenthuse. Hos Rambøll Stakeh...
Ramboll Group A/S
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Økonom til Sustainable Economics – Skab grundlaget for fremtidens bæredygtige beslutninger Er du passioneret omkring bær...
Ramboll Group A/S
Hired Organization Address Hybridarbejde in København, Full Time
Founded in Denmark, Ramboll is a foundation-owned people company. We have more than 18,000 experts working across our gl...

Not the job you're looking for? Here are some other Erfaren byggeleder til opførelse af store, komplekse byggerier jobs in the Odense, area that may be a better fit.

Erfaren byggeleder

Hplus, Odense,