Raunstrup Bygningsservice A/S
Vores ydelser er i høj efterspørgsel, og vi søger derfor endnu en dygtig og selvstændig køkkenmontør til fast arbejde i det Jyske. Du bliver en del af vores køkken-team, hvor dine arbejdsopgaver vil blive planlagt ud fra din bopæl for at sikre en optimal balance mellem arbejde og privatliv.
Hvis du brænder for montage, kan levere høj kvalitet og samtidig bidrage til gode kundeoplevelser, så er denne stilling lige noget for dig.
Vi tilbyder:
Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer udgør et team med meget forskellige erfaringer
En fast servicebil, fuldt udstyret med værktøj
Fast løn med mulighed for akkordudbetalinger, der sikrer en attraktiv indtjening baseret på egen indsats
Fuldt dækkende sundhedsordning med hurtig diagnose og hjælp
Løbende fælles tømrermøder med sparring med teamet
Nyt arbejdstøj med firmalogo
Selvstændige montageopgaver med ansvar fra opstart til afslutning
En god og uhøjtidelig omgangstone
Stor frihed under ansvar, hvor du selv planlægger din arbejdsdag, og har fleksibilitet i dine opgaver
En typisk hverdag kunne se sådan ud: Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, hvor du samler og monterer deres nye køkken samt de ekstra opgaver, der vil være i forbindelse med en køkkenmontering. Ved de fleste kunder skal der desuden monteres hårde hvidevarer i forbindelse med køkkenmontagen. Du har stor frihed til at tilrettelægge dine opgaver og arbejdsdag, hvilket giver dig fleksibilitet og mulighed for at finde den bedste løsning for kunden.
Vi forventer:
Du har en håndværksmæssig uddannelse med flere års erfaring inden for montageopgaver
Du er indstillet på at dine arbejdsopgaver kan forefinde i det meste af Jylland
Du har faglig stolthed og vil altid levere høj kvalitet med flair for detaljen og finish i godt håndværk
Du har en struktureret tilgang til din montageopgave, er løsningsorienteret og positiv
Du tager ansvar for dine opgaver fra start til slut
Du kan kommunikere venligt med både kunder og øvrige samarbejdspartnere
Du er serviceminded og omstillingsparat
Du er fleksibel og klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed
Du er indstillet på at benytte tablet og telefon som daglige værktøjer
Vil du være en del af et velfungerende team, hvor den gode kundeoplevelse og godt håndværk er i højsædet, så kontakt Serviceformand, Martin Glerup, mobil 2143 9044.
Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.
NB: Vi afholder samtaler løbende og opslaget fjernes når vi har fundet den rigtige til stillingen.
Raunstrup er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med over 480 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Glostrup, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.
Kørekort:B Almindelig bilSkriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex
VÆRDSÆTTER DU EN PROFESSIONEL OG INNOVATIV ARBEJDSPLADS MED GOD ENERGI, SÅ ER DU MÅSKE DEN BOGHOLDER VI SØGER!
Scandi-roc ApS -
Esbjerg,
VÆRDSÆTTER DU EN PROFESSIONEL OG INNOVATIV ARBEJDSPLADS MED GOD ENERGI, SÅ ER DU MÅSKE DEN BOGHOLDER VI SØGER!
SCANDI-ROC ApS -
Svendborg, 30
VÆRDSÆTTER DU EN PROFESSIONEL OG INNOVATIV ARBEJDSPLADS MED GOD ENERGI, SÅ ER DU MÅSKE DEN BOGHOLDER VI SØGER!
SCANDI-ROC ApS -
Esbjerg,
Lager- og logistikmedarbejder på daghold søges til spændende virksomhed i Esbjerg
JobTeam Industri og Lager Esbjerg -
Esbjerg,