Job Posting for Bliv frivillig i en aktivitetsklub for børn på et krisecenter i Ringsted! at Red Barnet Ungdom
Vil du gøre en forskel for børn, som har oplevet vold i hjemmet? Så meld dig som frivillig til at lave sjove og hyggelige gruppeaktiviteter på et krisecenter i Ringsted. Bliv en del af vores fantastiske team af unge frivillige. Vil du være med?
Hvad skal jeg lave?
Du bliver en del af en frivilliggruppe på ca. 6-8 unge frivillige, der tager ud på krisecenteret to timer hver anden uge og laver aktiviteter med en gruppe børn i alderen 3-17 år. Sammen laver I sjove aktiviteter; spiller spil, leger sjove lege, bager eller laver malerværksted. Kun fantasien sætter grænser!
Som frivillig er du med til at skabe venskaber blandt børnene og give dem gode og sjove oplevelser gennem et trygt og styrkende fællesskab, hvor børnene kan få lov at være børn.
Hvor og hvornår skal jeg møde?
De frivillige tager ud på krisecenteret to timer hver anden uge, typisk weekend, og laver aktiviteter med børnene.
Vi tilbyder dig:
Netværk og venskaber med andre engagerede frivillige
Forbedring af CV og kompetencer inden for projektarbejde, kommunikation og pædagogik
Gratis kurser for at udvikle det frivillige arbejde
Meningsgivende oplevelser med børn og unge, der har behov for ekstra støtte
For at være frivillig skal du...
Være mellem 18 og 30 år (da RBU er en ungdomsorganisation)
Kunne afsætte 2 timer hver anden uge
Være frivillig i min. 6 måneder
Deltage i et månedligt frivilligmøde
Være mødestabil, legesyg og engageret
Synes det er sjovt at samarbejde med andre frivillige om at skabe et fedt projekt
Fremvise en ren børneattest
Blive medlem af Red Barnet Ungdom (koster 150 kr. om året, og går til at drive vores projekter)
Som ny frivillig skal man ved opstart i projektet deltage i et 2-timers online introkursus for nye frivillige!
Så har du lyst til at komme med på frivilligholdet, så kontakt os her "Kontakt Organisationen" og skriv gerne en kort tekst om dig selv. Herefter vil du blive ringet op, så du kan høre mere om det hele.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Bliv frivillig i en aktivitetsklub for børn på et krisecenter i Ringsted! jobs in the Ringsted, 75 area that may be a better fit.
We don't have any other Bliv frivillig i en aktivitetsklub for børn på et krisecenter i Ringsted! jobs in the Ringsted, 75 area right now.