Backend softwareudvikler til innovativt DevOps-Team i Digitalisering og It, Region Midtjylland
Vil du være med til at skabe fremtidens sundhedsløsninger? Har du et iværksættermindset og har du lyst til at spille en central rolle i den digitale transformation af sundhedsvæsenet? Hvis du lige nu sidder og nikker ivrigt, så er det dig vi søger til Dias. Dias er en afdeling under Digitalisering og IT i Region Midtjylland og vi søger lige nu en backend udvikler med solide softwarekompetencer, som vil være med til at udvikle og innovere it-løsninger til både borgere og sundhedspersonale på tværs af regionen. Dine primære opgaver: Arbejde med integration af sundhedsteknologi, som gør en positiv forskel for slutbrugeren – uanset om det er borgeren, sundhedspersonalet eller hospitalsvæsnet generelt. Udvikle nye applikationer og microservices. Designe systemer fra bunden af. Vedligeholde og forbedre eksisterende løsninger. Blive en del af agile projekter, hvor du både kan byde ind med dine fagkompetencer og være med til at lede projektudviklingen. Vi søger en kollega, som har stærke kompetencer indenfor backend udvikling, så måske har du flere års erhvervserfaring eller har arbejdet på nogle spændende projekter ifm. dit studie eller i din fritid. Det vigtigste er, at du er 100% tryg ved at rode i backend og tage ansvar for vores applikationer, der driftes på vores egen Kubernetes platform. Det er en fordel, hvis du har erfaring med følgende teknologier indenfor applikations- og microserviceudvikling: Java Go Kotlin Databaser, herunder SQL og NoSQL. Docker, Kubernetes. CI/CD tools, Cloud native teknologier. Men! Hvis du nu går og har erfaring med andre teknologier end ovenstående indenfor backend udvikling, må endelig ikke tøve med at søge. I Dias har vi generelt meget selvstyre ift. valg af teknologier i vores projekter. Et mindre team med højt til loftet og endnu højere faglighed Du vil indgå i et mindre team i området Dias, som består af forskellige fagligheder og som tværsamarbejde som omdrejningspunkt. Det er et team som har fokus på god og stærk kommunikation, derfor skal du gerne være en teamspiller mere end en solorytter. Vi er alle selvstændigt kørende, men drives af fællesskabets fremgang. I det team du bliver en del af, er vores omgangstone afslappet og humoristisk og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi har et højt fagligt niveau. Der er ikke langt til nærmeste leder og der er generelt stor fokus på trivsel og motivation for alle medarbejdere i afdelingen. Om Dias Dias er et område under kontoret for Teknologi og Innovation i Digitalisering og It. Vi er en kraftfuld aktør, når det gælder udvikling og innovation på tværs af hele regionen. Vi arbejder agilt og hos os bliver du en del af en DevOps-kultur, hvor der er kort vej fra udvikling til produktion. Vores applikationer og microservices hostes på vores egen Kubernetes platform, hvor vi arbejder ud fra “You build it you run it”-princippet. Digitalisering og It er med mere end 560 medarbejdere en af landets største it-afdelinger, og du kommer derfor til at arbejde sammen med mange engagerede kolleger, der med forskellige fagligheder brænder for at gøre en forskel i et komplekst it-systemlandskab. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, faglig og personlig udvikling samt et godt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider og mulighed for hybridt arbejde. Vi tilbyder en 37-timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause. Vi har tillid til hinanden, og du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi alle tager medansvar for at levere en sikker og særk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland. Skal du være med? Vi holder samtaler løbende så send din ansøgning og dit CV til os snarest og senest den 30. april. Inden en eventuel samtale vil du skulle udfylde en personprofil. Har du spørgsmål? Kontakt områdeleder Poul Heidemann Meyer på tlf. 2911 0623 eller poumey@rm.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Stillingsbetegnelse: IT, IT-konsulent
Tiltrædelse: 01-06-2025
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus, Digitalisering og It
Afdeling:
Dias
Lokation: Olof Palmes Allé, 8200, Aarhus, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Poul Heidemann Meyer
Områdeleder
Telefon (Primær kontakt): 29110623
Kontakt: Ved administrative spørgsmål HR Konsulent Charlotte Lorenzen på CHALUD@rm.dk
Sundheds-It-konsulent søges til Booking Team, Sundheds-It, Aarhus Universitetshospital (AUH)
Region Midtjylland -
Aarhus N, Frederiksberg
Udviklingssygeplejerske til Præhospitalets AMK-Vagtcentral Region Midtjylland
Region Midtjylland -
Aarhus N,
Klinisk autoriseret psykolog til behandling af OCD, angst og depression ved BUA’s Klinik for skolebørn Team 2 i Skejby.
Region Midtjylland -
Aarhus N, Aarhus
Klinisk autoriseret psykolog til behandling af OCD, angst og depression ved BUA’s Klinik for skolebørn Team 2 i Skejby.
Region Midtjylland -
Aarhus N, Herning