Stilling som Ejendomsservicetekniker i Teknisk afsnit på Regionshospitalet i Silkeborg er ledig til besættelse pr. 1. juni eller hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer pr. uge, og arbejdstiden er mandag-fredag kl. 7.00-15.00.
Om stillingen
Arbejdsopgaverne ligger på Regionshospitalet i Silkeborg og i få tilfælde på vores andre matrikler. Du kommer til at indgå i et team på 20 medarbejdere bestående af håndværkere og serviceassistenter.
Du er allround-håndværkeren, som yder høj service og skaber glæde hos andre. Du har forstand på alt fra vedligeholdelse af materiel og bygninger til udeområder og bæredygtighed. Du er måske lidt af en gør det selv-person. En, som er vild med at arbejde med flere forskellige opgaver, herunder både planlagte samt ad hoc opgaver. Ude som inde. Selvstændigt og i teams. Du skal på sigt indgå i et vagtberedskab der dækker Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter.
Stort set alle vores opgaver bliver meldt ind i Dalux FM som er det opgavestyringssystem vi bruger.
Vores forventninger til dig:
Du skal kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at løse de forskellige typer af opgaver. Derudover skal du være god til at kommunikere med mange forskellige mennesker, og tværfagligt samarbejde skal være naturligt for dig. Du skal være fleksibel, pligtopfyldende, engageret og ansvarsbevidst. Vi forventer også, at du er positiv og har et godt humør samt at du er mødestabil.
Til gengæld tilbyder vi verdens bedste job med mulighed for videreuddannelse og vi sørger for at du får en alsidig hverdag, hvor dagene sjældent er ens.
Om Servicecentret
Servicecentret varetager primært servicefunktionerne bag om det kliniske arbejde, så læger og sygeplejersker kan sikre den bedste behandling af patienterne. Vi er en afdeling på ca. 550 medarbejdere, der holder hospitalet kørende ved at sikre vare- og linnedforsyning, affaldshåndtering, madlavning til patienter og personale, rengøring, transport mellem hospitaler, tekniske reparationer, bemanding af hospitalets informationer og meget andet.
Servicecentret er delt op i syv underafsnit med hver sin afsnitsleder og varetager opgaver på alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler. Du kan se mere om afdelingen her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/servicecentret/om-servicecentret/
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Michael Stitz på 7844 1627 eller m.s@rm.dk
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. April 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 25. april 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland, 8600 Silkeborg,
Region Midtjylland, 8600 Silkeborg,