Demo

Fenrishus søger en faglig stærk pædagog til vores fantastiske ungdomsafdeling

POSTED ON 4/22/2025 AVAILABLE BEFORE 5/7/2025
Region Midtjylland 8210 Aarhus, Full Time

Fenrishus søger en faglig stærk pædagog til vores fantastiske ungdomsafdeling


Banker dit hjerte for det nære relationsarbejde med unge med komplekse og multiple funktionsnedsættelser? Så læs videre…


Vi søger en pædagog til vores ungdomsafdeling, hvor der bor fire unge i alderen 16-25 år.
Har du en stærk faglig og personlig profil, mod på faglige udfordringer og udvikling, og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig.


Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialområde Børn og Unge (SBU). De unge har komplekse og multiple funktionsnedsættelser, de er kørestolsbrugere og kommunikere gennem lyde og mimik.

På Fenrishus vægter vi det tværfaglige samarbejde utrolig højt. Her arbejder socialpædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, samt terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø med fokus på at give de unge det bedst mulige ungdomsliv, med de forudsætninger og vilkår, de har.

Vores pædagogiske arbejde på Fenrishus tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi. Vores fokus er at skabe relationer og indgå i samspil med de unge, bl.a. gennem sansemotorik, individuelt tilpassede aktiviteter og delmål. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til de unge, hvor deres færdigheder, ressourcer og behov er i centrum. De unge har behov for at blive reguleret via en nænsom tilgang, gennem dagsstruktur og individuelle kommunikationsformer.

På ungdomsafdelingen er der tilknyttet en fast sygeplejerske, som har det sundhedsfaglige overblik i forhold til de unge. Da alle de unge på Fenrishus har diagnoser af livstruende karakter, og deraf kortere forventet levetid, arbejdes også ud fra den palliative tilgang, hvilket betyder, at fokus er på lindring af lidelse samt hvad der er livskvalitet for den enkelte og dennes familie.

På Fenrishus leves livet – og det gode børne- og ungeliv er altid i fokus.


Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads i et mindre, tværfagligt team
  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nysgerrighed, nærvær og åbenhed er nøgleordene.
  • at dine idéer til udvikling af afdelingen tages seriøst.
  • et selvstændigt arbejde med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag.
  • individuelt introduktionsprogram og oplæring, samt mentorordning.

Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for de unge og deres forældre og værger, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne.
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.

Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre vores busser.

Arbejdstid:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, og du skal forvente at arbejde i skiftende vagter dag/aften, og i fast weekendrul med arbejde hver 2. weekend.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Danske Regioner. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 2343 8525, eller pædagogisk afdelingsleder Hanna Ramlov på tlf. 24268012. Du er også meget velkommen til at ringe og aftale et besøg. Hovednummer til Fenrishus 78478100.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Der vil blive afholdt løbende samtaler indtil den rette pædagog er fundet.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
10-04-2025, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Pædagog
Tiltrædelse:
15-05-2025
Arbejdssted:
Socialområdet
Afdeling:
SBU Fenrishus
Lokation:
Fenrisvej 37, 8210, Århus V, Danmark
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Dag, Aften, Weekend
Primær kontaktperson:
Ulla Monrad Jensen
Tilbudsleder

Telefon (Primær kontakt):
2343 8525
Kontakt:
Hanna Ramlov
Telefon:
24268012

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Midtjylland

Region Midtjylland
Hired Organization Address Tørring, 63 Full Time
Har du et skarpt overblik, styr på værktøjskassen og lyst til at bruge din faglighed i en spændende proces, hvor vi skal...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Holstebro, 97 Full Time
Vil du stå i spidsen for et vigtigt område inden for patienttransport og udvikling? Og vil du være en del af et engagere...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Aarhus N, 17 Full Time
Ambitiøs forsker i en stilling som klinisk sygeplejespecialist i Hormon- og Knoglesygdomme, AUH. Hormon- og knoglesygdom...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Randers C, Full Time
Har du lyst til at understøtte dine kolleger i deres faglige bostøttearbejde? Vil du være med til at sikre sammenhæng me...

Not the job you're looking for? Here are some other Fenrishus søger en faglig stærk pædagog til vores fantastiske ungdomsafdeling jobs in the 8210 Aarhus, area that may be a better fit.