Vi ønsker at ansætte en videnskabelig forskningsmedarbejder til en stilling der bidrager til et forskningsprojekt omkring Parvovirus B19.
Specifikt ønsker vi at karakterisere antistoffer og deres specificitet mod epitoper på virus-partiklen.
I projektet ønsker vi at udnytte nye enkelt-celle sekventeringsstrategier til at karakterisere Parvovirus B19 specifikke B-celler, for derigennem at kunne forstå og udnytte immunsystemets evne til at genkende og fjerne Parvovirus B19.
For stillingen vil det gøre sig gældende at det primært vil være selvstændigt projektarbejde under vejledning. Specifikt vil der være ønske om kendskab til:
Basale molekylærbiologiske kloningsteknikker.
Produktion og udtryk af rekombinante proteiner. Gerne med specifik erfaring på protein søjleoprensning.
Virus arbejde herunder antistof neutralisering.
Tillige vil der også skulle arbejdes med flow cytometri til udlæsning af immunfænotypning samt virus neutralisering.
Der vil ydermere være mulighed for at lære en masse om de nyeste metoder til evaluering af immunrespons efter infektioner.
Har du en uddannelse indenfor molekylærmedicin, molekylærbiologi el lign, har du lyst til at lære og bidrage og er du klar til at være en del af en stærk projektgruppe så vil dette være noget for dig. Som del af dette arbejde vil der være en forventning om at der arbejdes efter de højeste kvalitetsmæssige standarder.
Arbejdsstedet vil være Afdelingen for Infektionssygdomme på AUH og Klinisk Institut på AU med reference til projektgruppen og Afdelingsleder Professor Martin Tolstrup. Stillingen er en 9 måneders projektansættelse med mulighed for forlængelse
Ud over det konkrete projekt vil der være mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge med hele forskningsafsnittet ved afdelingen. Her forskes i interfasen mellem patogener og immunforsvaret både indenfor kroniske virusinfektioner, parasitære og bakterielle infektioner samt i forståelsen af betydningen af genetiske immundefekter. Vi er en dynamisk afdeling med mange faglige muligheder, men vi har samtidig stort fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejdslivets fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.
Ønskes yderligere information om disse stillinger kan afdelingsleder Martin Tolstrup kontaktes på mail: martol@rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Sygeplejerske til Infektionssygdomme Sengeafsnit, AUH
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,
Introduktionsreservelæge til Lungesygdomme, AUH
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,