Demo

3 introduktionslæger til Skolebørn Team 1 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midt

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/3/2025
Region Midtjylland 8200 Aarhus, Full Time

Har du lyst til at arbejde tværfagligt med børn og unge ud fra et helhedsorienteret fokus?

Vi tilbyder spændende uddannelsesstillinger med mulighed for grundig introduktion til det børne- og det ungdomspsykiatriske fagområde.


Følgende I-lægestillinger er ledig til besættelse hhv. nr. 660021A-52-i-22, 6600-21A-52-i-03

og 6600-11P-52-i-01.


Ovennævnte stillinger er til besættelse fra d. 1. juni 2025 (2 på AUH), samt 1. september (1 i Viborg).


I børne- og ungdomspsykiatrien lærer du at håndtere svære samtaler, kompleks psykofarmakologi, tæt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, akutte situationer i vagten og fordybelse i de enkelte ambulante patientforløb. Vi er et speciale der således rummer mange facetter og din hverdag bliver spændende og alsidig. Du vil blive udfordret både fagligt og personligt, og det er vigtigt, at du både trives med det akutte arbejde i vagten og hverdagen i et ambulatorie. Vi prioriterer introduktion til opgaverne samt vejledning og supervision i hverdagen, så du klædes på til at varetage opgaverne.


Der tilbydes:

  • Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
  • Tilknytning til et tværfagligt team med høj grad af tværfagligt samarbejde omkring udredning og behandling
  • Monofaglig vejledning ugentligt
  • Mulighed for individuel og gruppesupervision
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • Godt arbejds- og uddannelsesmiljø


Team 1 for Skolebørn, AUH

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser,
opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, angstlidelser og funktionelle lidelser.

Der ses ofte komorbiditet i forhold til komplekse psykosociale forhold. Afsnittet varetager udredning og behandling på såvel hovedfunktionsniveau (Viborg og AUH) som regions- og højt specialiseret niveau (AUH).


Afsnittet består af 2 enheder i henholdsvis Viborg og AUH. Der er et tæt samarbejde med de to børnepsykiatriske sengeafsnit. Ambulatorierne har omkring 55 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lægevikar. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.


Stillingen er tilknyttet henholdvis de ambulante tværfaglige teams på AUH og i Viborg. Disse teams består af speciallæger, uddannelseslæger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgiver samt sekretærer.



Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos Uddannelsesansvarlig Overlæge Christine Ebbesen CHREBB@rm.dk, eller hos Overlæge Anne Sørensen, ANNVIRSO@rm.dk


Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger.


Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.


Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på afdelingens hjemmeside her. Se video om at være læge i psykiatrien her



I stillingen indgår man i fælles forvagtslag på tværs af hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling som i fællesskab dækker døgnbemanding i Skejby og dag tid i Viborg.


Ledelsen ved BUA har besluttet, at lægerne på BUA, AUH fremover kan indgå i dagtjeneste på hverdage på BUA, Gødstrup, ligesom der er vagtdækning hele døgnet i Skejby. Læger i Team 1 kan ligeledes ved sjældne lejligheder have dagtjeneste i BUA, Viborg.


Se video om at være læge i psykiatrien her

Ansøgningsfrist: 21. april 2025

Ansættelsessamtaler: 28 april 2025 kl. 12.30 - 16.60



Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)


BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.


Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
21-04-2025, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Læge
Tiltrædelse:
01-06-2025
Arbejdssted:
Psykiatrien
Afdeling:
BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus, Danmark
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Christine Ebbesen
Ledende overlæge

Telefon (Primær kontakt):
20291550

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Midtjylland

Region Midtjylland
Hired Organization Address Tørring, 63 Full Time
Har du et skarpt overblik, styr på værktøjskassen og lyst til at bruge din faglighed i en spændende proces, hvor vi skal...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Holstebro, 97 Full Time
Vil du stå i spidsen for et vigtigt område inden for patienttransport og udvikling? Og vil du være en del af et engagere...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Aarhus N, 17 Full Time
Ambitiøs forsker i en stilling som klinisk sygeplejespecialist i Hormon- og Knoglesygdomme, AUH. Hormon- og knoglesygdom...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Randers C, Full Time
Har du lyst til at understøtte dine kolleger i deres faglige bostøttearbejde? Vil du være med til at sikre sammenhæng me...

Not the job you're looking for? Here are some other 3 introduktionslæger til Skolebørn Team 1 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midt jobs in the 8200 Aarhus, area that may be a better fit.