Vi søger to dygtige reservelæger med interesse for klinisk farmakologi til introstillinger ved Klinisk Farmakologi, Aarhus Universitetshospital, til besættelse pr. 1. juni 2025 og 1. august 2025 eller snarest derefter (i introstilling 6620-43-67-i-01 og 6620-43-67-i-02).
Stillingerne er tidsbegrænsede fuldtidsstillinger af 12 måneders varighed og er vagtfri.
Klinisk farmakologi er et lægevidenskabeligt speciale, der henvender sig til dig, der under din uddannelse eller som yngre læge, har fået vakt din nysgerrighed med hensyn til anvendelsen af lægemidler. Klinisk farmakologi er et meget alsidigt speciale, som kombinerer arbejdet med kliniske patientrelaterede problemstillinger med samarbejde på tværs af specialer, faggrupper, regioner og myndigheder, samtidig med at vi arbejder på en forskningsbaseret platform.
Som yngre læge på afdelingen får du en meget varieret hverdag, hvor du løbende indgår i afdelingens lægemiddelrådgivning, og hvor du på skift indgår med de andre introlæger i afdelingens teams.
Afdelingens teams håndterer myndighedsbetjening, herunder analyse af lægemiddelforbrug og lægemiddelkomitéarbejde, toksikologi, hvor du blandt andet indberetter bivirkninger og vurderer den kliniske relevans af interaktioner, præcisionsmedicin, hvor du lærer at lave vurderinger af ibrugtagning af ny medicin til enkeltpatienter, og endelig kliniknær farmakologi, som f.eks. er medicingennemgang på psykiatriske patienter.
Har du allerede været involveret i forskningsprojekter, vil du opleve at der er mulighed for, i et vist omfang, at integrere dette i din introstilling. Da klinisk farmakologi favner på tværs af mange specialer, kan du få glæde af et års introduktion her, uanset hvad du vælger fremadrettet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Sædder på 7846 3680. Informationer om afdelingen kan ses på vores hjemmeside her.
Ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag stiles til cheflæge Eva Sædder og indsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 15, 2025.
Ansøgningsfrist d. 30. marts 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Introduktionsstilling i klinisk biokemi ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,