Vi søger en projektkoordinator med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner i en 2-årig ansættelse. Tiltrædelse d. 1. juli 2025 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer.
Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne se en ansøgning fra dig.
Om afsnittet
Center for Gen- og Celleterapi udgør en del af Blodbank og Immunologi. Centeret og tilhørende laboratorieafsnit forener flere års erfaring med forarbejdning og konservering af stamcelleprodukter fra bl.a. perifert blod, knoglemarv og navlesnorsblod med nye cellekomponenter baseret på f.eks. stamcelleoprensning fra fedtvæv.
Vi står for produktion af cellulære komponenter til klinisk afprøvning af nye behandlingsprincipper – et område der er i hastig vækst, og som vi forventer vil udgøre en større og større del af vores arbejdsområde indenfor få år.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard og i Blodbankens Plasmacenter, Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Bjarne Kuno Møller tlf. 7845 5000 eller mail: bjamoell@rm.dk
Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist d. 29. april 2025. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler 7. maj 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,
Oversygeplejersker søges til Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,