Demo

Stråleterapeut søges til fast stilling i Stråleklinik Aarhus ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

POSTED ON 4/22/2025 AVAILABLE BEFORE 5/12/2025
Region Midtjylland 8200 Aarhus, Full Time

Et job med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi søger en stråleterapeut med radiograf - eller sygeplejefaglig baggrund, der har lyst til at være en del af vores kollegiale fællesskab i stråleklinik Aarhus.

Vil du arbejde med teknik, sygepleje og kortidskontakter med kontinuitet inden for kræftbehandling? - så er der nu en enestående mulighed for denne unikke kombination i vores spændende speciale

Din vigtigste opgave bliver at varetage strålebehandling og pleje til patienter med kræftsygdom, dette i tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, radiografer, læger, hospitalsfysiker og teknikere. Samtidig får mulighed for at dygtiggøre dig i højteknologisk behandling og korttidssygepleje, hvor vi har stort fokus på at udvikle og skabe det bedst mulige individuelle forløb for alle vores patienter.

Hvad forventer vi af dig?

  • At du brænder for at arbejde i et højteknologisk felt i rivende udvikling
  • At du kan skabe overblik i en travl hverdag med komplicerede problemstillinger
  • At du bidrager med din viden og erfaring til fælles læring
  • At du er imødekommende over for patienter, pårørende og kollegaer, og bidrager til at opretholde den gode stemning i afdelingen
  • At du er en holdspiller og kan lide at samarbejde med flere faggrupper.

Du får mulighed for

  • oplæring, tilpasset dine erfaringer
  • en stor tværfaglig gruppe af samarbejdspartnere
  • at arbejde med avanceret behandlingsudstyr
  • at danne relationer da kræftpatienterne ofte har lange forløb i vores klinik
  • at arbejde i tidsrummet kl. 7.30 - 17.00, lørdagsvagter hver 8. lørdag med mulighed for flere, og få aftenvagter og helligdage
  • at få indflydelse på vagt og ferieplanlægning
  • at være en del af en velfungerende personalegruppe, som sætter en ære i at have et godt arbejdsmiljø
  • at deltage i forskellige udviklingsprojekter

Hvem er vi
Stråleklinik Aarhus er en stor klinik hvor vi tilbyder behandling til alle kræftdiagnoser og har landsdelsfunktion på flere diagnoser.
Vi har 9 acceleratorer og et overfladeapparat. Vi varetager patientundervisning fire gange ugentligt for nye og igangværende patienter, hvor der undervises i strålebehandling og bivirkninger til dette.
Vi er en stor gruppe engagerede og kompetente radiografer og sygeplejersker, som arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og sparring mellem alle faggrupper vægtes højt.
Vi har en uhøjtidelig og venlig omgangstone, der sammen med vores høje faglige niveau er grundlaget for god behandling af vores patienter, deres pårørende og os selv.

Stråleklinik Aarhus er en del af Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Vi har et tæt samarbejde med stråleklinikken i Gødstrup. Kræftafdelingen er en stor afdeling med sengeafsnit, fire klinikker, to stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger over 600 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 8.400 nyhenviste patienter årligt, 120.000 ambulante besøg og 10.000 sengedage. Vi udfører årligt 50.000 strålebehandlinger og giver 25.000 medicinske kræftbehandlinger.

Du kan læse mere om Kræftafdelingen AUH på vores hjemmeside.

Det praktiske:

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og med start 1. juni 2025 eller efter aftale.

Du er meget velkommen til at komme forbi og se vores klinik.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 9. april 2025.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
07-04-2025, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Sygeplejerske
Tiltrædelse:
01-06-2025
Arbejdssted:
Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Kræftafdelingen
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Gunvor Dichmann Thyssen
Oversygeplejerske

Telefon (Primær kontakt):
Oversygeplejerske Gunvor D. Thyssen 51705577 el. oversygeplejerske Silja Sloth Røn 20258968

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Midtjylland

Region Midtjylland
Hired Organization Address Herning, Full Time
Vi søger en dygtig og engageret psykolog, gerne med kompetencer inden for mentaliseringsbaseret terapi til Team for Pers...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Herning, 14 Full Time
Er du en natteravn og trives du i at være vågen om natten? Har du lyst til at passe på nogle af vores sårbare borgere om...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Silkeborg, 70 Full Time
Ser du spændende faglige muligheder i en proces, hvor vi skal bygge nyt beskæftigelsestilbud og udvide med ti boliger på...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Holstebro, 39 Full Time
Vil du stå i spidsen for et vigtigt område inden for patienttransport og udvikling? Og vil du være en del af et engagere...

Not the job you're looking for? Here are some other Stråleterapeut søges til fast stilling i Stråleklinik Aarhus ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital jobs in the 8200 Aarhus, area that may be a better fit.