Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri og vil du indgå i et fagligt og engageret team, så er det måske dig, vi søger?
Vi søger en dygtig sygeplejerske til vores Team for Affektive Lidelser med tiltrædelse den 1. juli 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling.
Vores ambulante enhed består af 10 stærke, specialiserede teams, hvor du vil indgå i et tværfagligt team med psykologer, andre sygeplejersker, læger og sekretærer. Der er også tilknyttet en socialrådgiver til teamet til at rådgive om den socialfaglige del af behandlingsforløbet. Der vil i opgaveløsningen være et stort fokus på udredning og behandling af psykiatriske patienter.
Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt ind i samarbejdet i forhold til at give vores patienter den allerbedste behandling.
Du kan læse mere i funktionsbeskrivelsen her.
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende specialpsykolog Erik Egeberg Bank på tlf. 20367185
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 5. maj 2025
Ansættelsessamtaler afvikles den 12. maj
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Regionspsykiatrien i Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Region Midtjylland, 7400 Herning,
Pædagogiske medarbejdere søges til nyt team i HabitusHuset Gødstrup nær Herning
HabitusHuset Gødstrup ApS, 7400 Herning,