Demo

Pædagog, Ergoterapeut, SOSU-assistent eller Omsorgspædagog – gør en forskel hos Sødisbakke - Region Nordjylland

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 5/19/2025
Region Nordjylland Aalborg Ø, Full Time

Er du en passioneret og engageret fagperson, der brænder for at arbejde med voksne med udviklingshandicap?

Søger du et sted, hvor din faglighed gør en reel forskel, og hvor du kan udvikle dig både personligt og professionelt?

Så er du måske den, vi leder efter!

Vi har to ledige fuldtidsstillinger på Afdeling Tårnbo og søger derfor nye kollegaer, der vil være med til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for særlig støtte.

Hos os får du ikke kun et job, men en meningsfuld opgave i et stærkt fagligt fællesskab.

Om afdelingen
Afdeling Tårnbo er et § 108 tilbud under Sødisbakke, og sammen med afdelingerne Tårnly og Løvhøj udgør vi tilbuddet Særforanstaltninger, som består af 14 beboere. På Tårnbo er der plads til fire borgere, som alle har behov for et særligt tilrettelagt tilbud. Borgerne er i alderen fra 20-40 år. Alle borgere på Tårnbo har varig nedsat psykisk funktionsevne, hvoraf flere har god sprogfunktion. Borgerne har derudover forskelligartede problemstillinger som personlighedsforstyrrelser og karakterafvigelser, psykiatriske tillægsdiagnoser og udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd.

Borgerne kan have en behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution. Vi tilbyder et kombineret bo- og aktivitetstilbud, hvor god personaledækning og en individuel tilpasset pædagogisk indsats er grundlaget for vores arbejde.

Din Rolle
Hos os vil du blive en del af et dedikeret team, hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer for at skabe en hverdag for beboerne, der er både tryg og udviklende. Vi arbejder med metoder som Gentle Teaching, Low Arousal og Neuropædagogik – og vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst gennem positive og anerkendende relationer.

Som ansat på Tårnbo vil du:

  • Lægge vægt på relationsorienteret arbejde og skabe trygge rammer for beboerne
  • Bruge dine pædagogiske kompetencer til at støtte beboerne i deres daglige liv og livsprocesser
  • Tænke kreativt og løsningsorienteret i arbejdet med beboernes individuelle behov
  • Indgå i et tæt og støttende samarbejde med dine kollegaer for at sikre en høj faglig kvalitet
  • Have en holdånd og tænke i team og samarbejde samt være loyal med dette

Vi leder efter dig, som:

  • Er fagligt velfunderet og har lyst til at udvikle dig sammen med dit team
  • Arbejder struktureret og ser værdi i at skabe faste rammer for den enkelte borger
  • Er anerkendende og ressource orienteret i dit pædagogiske arbejde
  • Er kreativ og kan finde alternative løsninger på udfordringer
  • Kan kommunikere klart og åbent, både mundtligt og skriftligt
  • Er åben for sparring og aktiv deltagelse i supervision

Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion og mentorordning, som sikrer en god opstart
  • Løbende faglig udvikling med kurser og efteruddannelse
  • Et stærkt, fagligt fællesskab, hvor vi støtter hinanden både fagligt og følelsesmæssigt
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med faste team- og personalemøder, hvor vi sammen reflekterer over og udvikler vores arbejde
  • Løn efter gældende overenskomst og gode arbejdsforhold
  • Fleksibilitet i arbejdstiden, med mulighed for at planlægge lange weekender og arbejdstimer

Arbejdssted: Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Arbejdstid: Fuldtid med skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend), men med mulighed for fleksibilitet og planlægning af arbejdstimer.

Ansættelse vil ske i forhold til overenskomsten for din faggruppe forhandlet af hhv. socialpædagogerne, FOA, 3F eller ergoterapeuterne.

Ansøgningsfrist: 19. maj 2025

Tiltrædelse: 1. juni 2025 eller efter aftale

Hvordan ansøger du?
Send din ansøgning elektronisk via dette opslag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Benni Jørgensen på tlf. 20 63 33 21 eller Afdelingsleder Esther Bloch på tlf. 29355389.

Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du vil blive en del af vores team, hvor vi sammen gør en forskel i hverdagen for beboerne.

Om Sødisbakke: Sødisbakke er en paraplyorganisation for fem botilbud og et aktivitets- og samværstilbud, som udgør Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn og anvender metoden Gentle Teaching, der sætter fokus på nærvær og forebyggelse af fravær. Musik og kultur er centrale elementer i vores arbejde.

Læs mere om Sødisbakke og vores tilgang på www.sodisbakke.rn.dk.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Nordjylland

Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, 77 Full Time
Har du mod på at prøve kræfter med IT-Supporterrollen både telefonisk og onsite? Er god service naturligt for dig, og ha...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, Full Time
Brænder du for at arbejde indenfor et spændende og dynamisk område, som har stort fokus og mange potentialer - i et team...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, Full Time
Vi søger en sygeplejerske 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1.juni 2025 eller hurtigst mulig herefter. Er du klar t...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg Ø, Full Time
Kan du udfordre de klassiske måder at tænke IAM? Vil du være med til at afskaffe det klassiske password? Formår du at tæ...

Not the job you're looking for? Here are some other Pædagog, Ergoterapeut, SOSU-assistent eller Omsorgspædagog – gør en forskel hos Sødisbakke - Region Nordjylland jobs in the Aalborg Ø, area that may be a better fit.