Vi har i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Thisted et barselsvikariat som fysioterapeut ledigt til besættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter. Vikariatet løber frem til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.Vikariatet er på 33 timer ugentligt.Du vil blive en del af Team Ambulant/Indlagt, der på det indlagte område dækker over Akut Sengeafsnit (ASA), Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit (MO3), Akutmodtagelsen og Skadestuen og på det ambulante område den specialiserede genoptræning af ortopædkirurgiske patienter samt behandling af lymfødem og gynækologiske patienter.I vikariatet er de primære arbejdsopgaver på det ambulante område at varetage instruktioner og specialiseret genoptræning inden for ankel-, knæ-, albue- og skulderspecialet.På det indlagte område ligger opgaverne i vikariatet primært på Akut Sengeafsnit samt Medicinsk- og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit (MO3) og er inden for de ortopædkirurgiske og medicinske specialer. Arbejdsopgaverne er typisk mobilisering, respirationsfysioterapi, vurdering og genoptræning samt vurdering af hjælpemiddel- og genoptræningsbehov ved udskrivelse og udarbejdelse af genoptræningsplaner.Der er et tæt tværfagligt samarbejde om patienterne med ergoterapeuter, læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.Der er en introduktionsperiode på ca. 3 måneder. Efter introduktionsperioden indgår du i weekendvagt, hvor du vil have vagt lørdag og søndag ca. hver 7. weekend.Beskrivelse af Fysio- og ErgoterapiafdelingenFysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital er organiseret i medstyrende teams bestående af ergo- og fysioterapeuter, som overordnet selv står for planlægning og koordinering af arbejdet i teamet.Afdelingen er opdelt i 7 områder fordelt på de 5 matrikler. Aalborg Universitetshospital dækker over Aalborg Syd, Aalborg Nord, Hobro, Farsø og Thisted.Fysio- og Ergoterapiafsnittet i Thisted består af 15 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter, som er opdelt i to teams. Herudover er der i afsnittet en ledende terapeut, sekretærer og serviceassistenter.Aalborg Universitetshospital, Thisted har eget hjælpemiddeldepot, som hører ind under Fysio- og Ergoterapiafsnittet.Vi søger en fysioterapeut der:
Er autoriseret fysioterapeut med dansk autorisation
Har kompetencer inden for det ortopædkirurgiske og medicinske speciale.
Trives i en travl og omskiftelig hverdag og er god til at holde overblik
Arbejder struktureret og er god til at prioritere i sine opgaver
Kan tage selvstændige faglige beslutninger
Har gode samarbejdskompetencer og ser det at arbejde i et team som en styrke
Vi kan tilbyde:
Et afsnit i stadig udvikling og forandring
Engagerede og kompetente kollegaer
Arbejde i et team, hvor der er stort fokus på faglighed og udvikling
Et godt arbejdsmiljø hvor humor er en fast del af hverdagen
En grundig introduktion og oplæring til arbejdsopgaverne
Kompetenceudvikling og sparring i teamet
Løn:Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.Nærmere oplysning om stillingen kan indhentes hos ledende terapeut Michael Flyvholm Kvols på mail: m.kvols@rn.dk eller på telefon 29363937.Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Mandag den 28. april 2025. Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted - Region Nordjylland
Region Nordjylland -
Thisted,
Nysgerrig og engageret IT-supporterelev til Thisted Kommune - genopslag
Thisted Kommune -
Thisted,
Konsulent til skole- og dagtilbudsområdet i Thisted Kommune
Thisted Kommune -
Thisted,
Uddannelsesansvarlig overlæge søges til Medicin & Akut Thisted, Aalborg Universitetshospital med start 1. august 2025
Region Nordjylland -
Thisted,