Demo

Økonomikonsulent (AC'er) til Sygehusapoteket Region Nordjylland - Region Nordjylland

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 5/18/2025
Region Nordjylland Aalborg, Full Time

Er du skarp indenfor offentlig økonomi og har du lyst til at udvikle og vedligeholde økonomistyringsværktøjer? Så er Sygehusapoteket måske det rigtige sted for dig!

Om os
Sygehusapoteket er en del af Region Nordjylland, har 240 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 900 mio. kr.

Sygehusapoteket står for forsyningen af lægemidler til hospitaler. Vi varetager indkøb af lægemidler, producerer specifikke lægemidler og koordinerer distribution heraf til hospitaler. Derudover understøtter Sygehusapoteket hospitaler med farmaceutisk viden og dataleverancer.

Om jobbet
Da én af vores kolleger i Administrationen går på efterløn, søger vi en økonomikonsulent.

Administrationen består af ni specialiserede medarbejdere, der arbejder med HR og Løn, forvaltning af Apovision (ERP-system), sekretariatsbetjening samt økonomi.

I økonomiteamet er I to medarbejdere, der i samarbejde skal stå for økonomistyringen på Sygehusapoteket. Du vil få ansvaret for økonomiopfølgningen og have et tæt samarbejde med kontorchefen i Administrationen. Økonomiteamet har desuden et tæt samarbejde med afdelingsledere, Apovision-teamet og Sygehusapotekets BI-team.

Du kommer til at varetage en nøgleposition, så stor selvstændighed og selvsikkerhed er en forudsætning. Du skal være projekt- og procesorienteret, da vi løbende udvikler økonomistyringen på flere områder.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Budgetlægning
  • Økonomiopfølgning
  • Rapportering: Kvartalsrapporter, analyser og nøgletal, regnskabsafslutning
  • Vedligeholdelse af økonomisystem og strukturering af kontoplan
  • Sagsfremstilling: Dagsordenspunkter og notater

Vi vægter erfaring fra en offentlig organisation højt. Derudover ser vi gerne, at du lever op til en eller flere af følgende punkter:

Din profil

  • Du er analytisk, struktureret og har et stærkt overblik.
  • Du kan håndtere komplekse data og præsentere økonomiske data og anbefalinger klart og effektivt.
  • Du er stærk kommunikativt – både mundtligt, skriftligt og lyttende.
  • Du er udadvendt og god til at arbejde selvstændigt.
  • Du har en relevant uddannelse, for eksempel cand.oecon., cand. merc., cand. scient. adm., cand. scient. pol. eller tilsvarende.

Godt humør, højt energiniveau og lyst til trappeløb (vi holder til på 3. sal) er ligeledes gode egenskaber.

Vi står desuden overfor en større opgradering til BC-platformen sammen med landets øvrige sygehusapoteker. Derfor vil det være en fordel, hvis du er vant til at arbejde med Navision BC og har et godt blik for lagerstyring set med økonomiøjne. Udover Apovision anvender vi som resten af regionen ØS Indsigt med tilhørende kuber.

Vi tilbyder

  • Høj medindflydelse på udvikling af økonomistyringskoncept
  • Ansvar for økonomiopfølgning for en central del af sundhedsvæsenets forsyningskæde.
  • Mulighed for at arbejde tæt på ledelsen og påvirke økonomiske beslutninger.
  • En spændende og varieret hverdag med stor selvstændighed.
  • Interessant samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder.
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid.

Vi er en glad og serviceminded afdeling med en uformel omgangstone. Sygehusapoteket er placeret tæt på motorvej og med cykelafstand til Aalborg midtby. Der er kantine og en aktiv personaleforening.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen inkluderer fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause. Arbejdstiden er mandag til fredag 8.00-15.30. Vi har flekstidsordning og gode muligheder for hjemmearbejde. Du vil primært arbejde på Porsvej 1, 9000 Aalborg, men enkelte møder kan foregå andre steder. I forbindelse med ansættelse indhentes referencer og straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne. Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og arbejdsplads.

Forventet tiltrædelse 1. august 2025 eller tidligere.

Ansøgning
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, så ring til kontorchef Malene Stjernholm, 29619887 – gerne mellem 7.30-18.00. Har du lyst til et uforpligtende kaffemøde for at høre mere eller se Sygehusapoteket, så sig endelig til.

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle øvrige filer via Region Nordjyllands ansøgningssystem senest søndag den 18. maj 2025. Invitation til samtale sendes onsdag den 21. maj.

Vi vil meget gerne se en ansøgning, hvor du giver eksempler på, hvordan lige netop dine kompetencer eller erfaringer kan bruges i forhold til de opgaver, som beskrives på Sygehusapoteket. Har du brug for at vide mere, så ring! Brug meget gerne AI til ansøgningen, men vis os, at du er dygtig til at bruge det.

Vi forventer at holde samtaler den 27. eller 28. maj samt evt. 2. samtale den 6. juni 2025.
Der kan muligvis blive tale om test i forbindelse med processen.

Læs mere om Sygehusapoteket på Sygehusapoteket eller følg os på LinkedIn: (3) Sygehusapoteket, Region Nordjylland: Indlæg | LinkedIn

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Nordjylland

Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, 70 Full Time
Vi søger en sygeplejerske 37 timer ugentligt i barselsvikariat med tiltrædelse pr. 1.juli 2025. Reumatologisk ambulatori...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, 61 Full Time
Vil du være med til at skabe de bedst mulige behandlingstilbud for dermatologiske patienter i Nordjylland? Hvis du kan s...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg Ø, Full Time
Kompetent og fagstolt Pædagog se her. Nu har du muligheden for at få dine kompetencer i spil. Videreuddanne dig, og få d...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Hjørring, Full Time
Fem etårige stillinger som introduktionslæge i anæstesi ved Afdelingen for Anæstesi og Intensiv RHN i Hjørring, er ledig...

Not the job you're looking for? Here are some other Økonomikonsulent (AC'er) til Sygehusapoteket Region Nordjylland - Region Nordjylland jobs in the Aalborg, area that may be a better fit.