Demo

Uklassificeret reservelæge søges til N1 Rehabiliteringspladser, Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord i Brønderslev

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/1/2025
Region Nordjylland 9700 Brønderslev, Full Time

Psykiatrien i Region Nordjylland søger uklassificeret reservelæge til N1

Rehabiliteringspladser
Som læge i psykiatrien er du med til at gøre en forskel i hele patientens liv. Vi forholder os til patientens samlede helbredstilstand – og gennem sikker og effektiv behandling er vores fornemmeste opgave at hjælpe patienten til et længere og bedre liv.

N1 er et velindrettet sengeafsnit afsnit i Brønderslev, bestående af en tværfaglig behandlergruppe og plejepersonale, som varetager opgaverne for patienter indlagt på rehabiliteringsafsnittet.

Hvem er vi?
Afsnittet med 13 pladser er regionsdækkende. Visitation til pladserne foregår i visitationsudvalget bestående af den lægefaglige direktør, ledende overlæge, ledende oversygeplejerske og cheflæger fra de henvisende afdelinger i voksenpsykiatrien, hvor patienter vurderes til at have behov for en længerevarende indlæggelse med en intensiv og helhedsorienteret behandling – og rehabiliteringsindsats.

Patienterne har svære psykiatriske lidelser og har eller har haft forbrug af rusmidler. Mange af patienterne vil tidligere have været igennem flere behandlingstilbud både regionalt og kommunalt. Derfor vil de have behov for en længerevarende rehabiliterende indlæggelse, hvor formålet er at bidrage til stabilisering og recovery, så patienten bedst muligt kan mestre sin hverdag.

Personalenormeringen er samlet ca. 35 medarbejdere bestående af ledende overlæge, ledende oversygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og pædagoger.

Der er et godt samarbejde med afdelingens øvrige 5 sengeafsnit, som er beliggende i Brønderslev samt i Frederikshavn og Thisted. Derudover et tæt samarbejde med enheder i psykiatrien i Aalborg.

Vores forventninger til dig:
Du brænder for dit fag og har lyst til at hjælpe mennesker, som har det svært. Du skal kunne se det hele menneske og være interesseret i mennesker og deres livshistorie.

Du skal både kunne stille den rette diagnose ud fra nogle konkrete symptomer, men du skal også kunne se på – og forstå – det menneske, der er bag diagnosen. Du skal sætte patientens symptomer ind i patientens livskontekst og tilrettelægge behandlingen ud fra dette.

Måske kan du ikke alt det endnu, og det er også helt okay, for du vil gennem vejledning få hjælp til at opnå disse kompetencer.

Vi kan tilbyde dig:
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord har stort fokus på uddannelse og prioriterer et godt uddannelsesmiljø for vores yngre læger. Du får ansvar, men med god mulighed for supervision, så du står aldrig alene.

Kommunikationsformen er åben, og læringsmiljøet er trygt og positivt med gode evalueringer fra yngre læger i uddannelsesforløb.

Du vil møde mange spændende udfordringer indenfor alle forekommende psykiatriske sygdomsområder, og er der et bestemt område, som du brænder mest for, så er vi lydhøre overfor de ønsker, du måtte have til at undersøge et specielt felt nærmere.

Du får lægefaglige kolleger, daglig sparring og supervision.

Som reservelæge går du i 11-skiftet vagt med vagt fra tjenestestedet.

En fremtid i Psykiatrien:
Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien. Der er stor vilje til at understøtte forskning i Psykiatrien i Region Nordjylland, og der er plads til at prøve kræfter med forskning på flere niveauer.

Synes du alt dette lyder interessant? Så skal du søge jobbet som uklassificeret reservelæge hos os!

Se i øvrigt mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord på hjemmesiden: www.psykiatri.rn.dk

Vil du vide mere:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Josif Naumovski, 29491557 eller chefsygeplejerske Helle K. Jakobsen på 2557 9053/9764 3867 h.jakobsen@rn.dk

Du kan læse mere om psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Regionsrådet har vedtaget, at man før ansættelse i psykiatrien skal give tilladelse til indhentning af straffeattest.

Uddannelse af studerende og elever er en af psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord har uddannelsesstatus med Aalborg universitetshospital.

Det praktiske:

Løn-og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst.

Ansættelse: Stillingen er en fuldtidsstilling fra 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Den 15. april 2025. (samtaler forventes afholdt i uge 18).

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Fakta

ARBEJDSSTED:

Psykiatrien

ADRESSE:

Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
Hjørringvej 180
9700 Brønderslev

ARBEJDSTID:

Fuldtid

VARIGHED:

Fast ansættelse

ANSØGNINGSFRIST:

15. april 2025

TILTRÆDELSE:

01. juni 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Nordjylland

Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, 70 Full Time
Vi søger en sygeplejerske 37 timer ugentligt i barselsvikariat med tiltrædelse pr. 1.juli 2025. Reumatologisk ambulatori...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg, 61 Full Time
Vil du være med til at skabe de bedst mulige behandlingstilbud for dermatologiske patienter i Nordjylland? Hvis du kan s...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Aalborg Ø, Full Time
Kompetent og fagstolt Pædagog se her. Nu har du muligheden for at få dine kompetencer i spil. Videreuddanne dig, og få d...
Region Nordjylland
Hired Organization Address Hjørring, Full Time
Fem etårige stillinger som introduktionslæge i anæstesi ved Afdelingen for Anæstesi og Intensiv RHN i Hjørring, er ledig...

Not the job you're looking for? Here are some other Uklassificeret reservelæge søges til N1 Rehabiliteringspladser, Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord i Brønderslev jobs in the 9700 Brønderslev, area that may be a better fit.