Har du et stort servicegen, teknisk snilde og trives du med både praktiske og administrative opgaver? Så skal du søge vores nyoprettede stilling som daglig koordinator til Center for Uddannelse og Kompetence i Ringsted
I Region Sjælland har vi en vigtig opgave med at skabe de bedste rammer for undervisning af regionens medarbejdere. Derfor etablerede regionen i 2024 et fælles uddannelsescenter centralt i Ringsted.
Centeret er kommet godt fra start og vi står nu overfor at skulle finde en person, der kan sikre driften af centeret, velfungerende lokaler og inventar, det gode samarbejde med stedets mange leverandører og ikke mindst skabe oplevelsen af god service for alle brugere af huset.
Om Center for Uddannelse og Kompetence (CUK)
CUK er etableret i 2024 og er Region Sjællands fælles uddannelsescenter. Udover 6 almindelige undervisningslokaler, indeholder CUK 8 lokaler der specifikt er indrettet til sundhedsfaglig simulationstræning. Dertil er der et caféområde, og der kan i alt kan være op til 130 kursister dagligt.
Der gennemføres uddannelsesaktiviteter for alle medarbejdere i regionen, blandt inden for områderne grunduddannelse, sundhedsfaglig efteruddannelse, lederuddannelse, MED-kurser, videreuddannelse for speciallæger og forskere. Centeret danner særligt rammen for obligatoriske uddannelsesaktiviteter for uddannelseslæger, plejepersonale, paramedicinere og sundhedsfaglige vikarer, som afholdes i de 8 særligt indrettede undervisningslokaler til simulationsundervisning.
Mere om stillingen
Stillingen som koordinator til CUK er nyoprettet og er på gennemsnitlig 30 t./u. i dagtimerne og med fleksibel arbejdstid, da der kan være opgaver som kræver tilstedeværelse i ydertimerne.
De primære opgaver vil være:
Din daglige arbejdsplads vil være i CUK i Ringsted, men da du vil blive en del af Koncern HR Uddannelse, kan der også være dage, hvor du er i Regionshuset i Sorø.
Om dig
Du er selvstændig, fleksibel, løsningsorienteret og kan se dig selv håndtere mange typer af opgaver af både praktisk og administrativ karakter. Du har teknisk snilde og trives med sikker drift, ligesom du har blik for at gøre noget smartere eller mere på en ny og bedre måde. Du er vant til at begå dig på en arbejdsplads med mennesker, temposkift, du kender til Officepakken, og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer til for eksempel varebestilling og mødebookning.
Du har måske en sundhedsfaglig eller teknisk baggrund, og har måske erfaring fra lignende job på kursussteder eller uddannelsesinstitutioner.
Et drømmejob for den rigtige
Vi tilbyder en unik jobmulighed, med ansvar og høj grad af selvstændighed og en bred kontaktflade. Kerneopgaven er at skabe et velfungerende uddannelses- og kursussted, hvor kursister og undervisere oplever de bedste rammer for Region Sjællands mange kursus- og uddannelsesaktiviteter.
Du bliver en del af Koncern HR – Uddannelse og Udvikling, og udover at drifte CUK, udvikler vi blandt andet strategisk forankret uddannelse og kurser, og bidrager til udviklingsprojekter, undervisning og sagsbehandling. Alle tilbud er tæt koblet til Regionens strategiske mål og virksomhedsområdernes behov.
Vi lægger vægt på at have en sund og meningsfuld arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.
Stillingen er en fastansættelse på 30 timer inkl. frokost med flekstid. Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst, samt tillæg efter kvalifikationer.
Det praktiske
Lyder stillingen som noget for dig, så send os en ansøgning og CV, hvor du beskriver din motivation for stillingen og relevante kompetencer.
Ansøgningsfrist: 31-05-2025
Der afholdes samtaler den 10. og 11. juni 2025 og evt. anden samtale d. 16. juni 2025.
Ansættelsesdato: 1. august 2025
Spørgsmål til funktionen kan rettes til Uddannelseskonsulent Charlotte Kelly Jensen: chkj@regionsjaelland.dk, telefonnummer: 23 23 42 78
Spørgsmål til øvrige dele i opslaget kan rettes til Funktionschef Ann Maria Kromann Halse, amha@regionsjaelland.dk, telefonnummer: 29 17 51 35
Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk
EDC-gruppen a/s, Roskilde, 77
Ønsker du at styrke vores position som erhvervsmægler i Køge, Ringsted og Roskilde
EDC-gruppen A/S, Roskilde, Roskilde