Demo

Sikkerhedsanalytiker med teknisk flair og drive til Region Sjællands Operationelle IT sikkerhedsteam

POSTED ON 4/19/2025 AVAILABLE BEFORE 5/2/2025
Region Sjælland Ringsted, 47 Full Time

Vil du være med til at beskytte danske sygehuse mod cyberangreb? Har du teknisk forståelse, nysgerrighed og mod på at gå forrest i kampen mod cybertrusler? Så er du måske vores nye sikkerhedsanalytiker.

Vær med til at beskytte og optimere komplekse IT-landskaber i en stor, digitaliseret organisation
Som sikkerhedsanalytiker i vores operationelle IT-sikkerhedsteam vil du blive en central aktør i vores mission om at beskytte hele regionens digitale infrastruktur. Du får mulighed for at arbejde med avancerede IT-sikkerhedsløsninger, hvor du både udfordres teknisk og får plads til at udvikle dine idéer.

Dine daglige opgaver vil kombinere dybdegående teknisk analyse med praktisk håndtering af it-sikkerhedshændelser.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Teknisk drift og optimering: Ansvar for overvågning, vedligeholdelse, konfiguration og videreudvikling af systemer som Network Detection and Response (NDR) og Endpoint Detection and Response (EDR).
  • Sikkerhedsovervågning: Udarbejdelse og kontinuerlig opdatering af use-cases, håndtering af SIEM-alarmer og præcis filtrering af store datastrømme for at identificere potentielle trusler.
  • Incident Response: Teknisk undersøgelse, inddæmning og remediereit af it-sikkerhedshændelser med fokus på både speed og kvalitet.
  • Identificere og vurdere sikkerhedsrisici og bidrage til trusselsvurderinger og awareness.
  • Sårbarhedshåndtering: Analyse og opfølgning på sårbarhedsscanninger for at afhjælpe sikkerhedsrisici før de kan udnyttes.
  • Teknisk rådgivning og vidensdeling: Bidrage til udvikling af nye sikkerhedsløsninger og metoder, samt støtte og vejlede kollegaer i komplekse tekniske spørgsmål.

Bliv en del af et stærkt fællesskab med sikkerhed i fokus
Hos os bliver du en del af et dynamisk og teknisk stærkt team, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Du vil få mulighed for at arbejde med nogle af de vigtigste sikkerhedsopgaver i regionens it-landskab, og være med på rejsen i vores digitale transformation.

"Hos os får man det bedste fra to verdener: frihed under ansvar og et tæt samarbejde i et miljø, hvor idéer og initiativ bliver taget imod med åbne arme" – Kommende kollega Lars

Vi har moderne kontorfaciliteter i Ringsted, tæt på station og motorvej, og så har vi fokus på at skabe et arbejdsmiljø, der både understøtter innovation og faglig udvikling.

"Vi har en god atmosfære med et frisk og imødekommende team, hvor der er plads til både personlig udvikling og faglig fordybelse" – Kommende kollega Alexander

Profil med teknisk forståelse og et naturligt drive
Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra et lignende operationelt it-sikkerhedsteam eller et SOC, eller at du er nyuddannet med en relevant uddannelsesbaggrund og stor motivation for at udvikle dig i en teknisk rolle.

Du har gerne erfaring med netværk, infrastruktur, operativsystemer eller scripting (som PowerShell eller Python), eller også har du motivationen og modet til at lære det.

Har du erfaring med værktøjer som SIEM, EDR, NDR, IDS/IPS eller sårbarhedsscannere, er det en klar fordel – men ikke et krav.

Vi søger en kollega, der er nysgerrig og ambitiøs, og som ikke venter på at få opgaver, men i stedet selv tager initiativ. Du arbejder struktureret og grundigt, men kan også træffe hurtige beslutninger, når situationen kræver det. Du trives med samarbejde – både i et tæt team og på tværs af en stor organisation – og har lyst til at tage ansvar og være med til at præge vores sikkerhedsstrategi.

Lyder det det som noget for dig?
Hvis det lyder interessant for dig så send os en kort ansøgning og CV senest d. 2. maj 2025. Samtaler vil blive afholdt løbende i Ringsted, og vi ønsker ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Dennis Fagerstrøm Petersen på tlf.: 93 57 47 81 eller mail: denpe@regionsjaelland.dk

Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er ambitiøst: Vi vil være Nordens førende inden for digitalisering. Lige nu står vi over for en spændende fremtid med etableringen af Region Østdanmark i 2027. Du bliver en del af en organisation, der sætter borgerne i centrum – og som arbejder målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser for borgere, patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Lær os bedre at kende 
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Sjælland

Region Sjælland
Hired Organization Address Slagelse, 74 Full Time
Banker dit hjerte for at arbejde med ældre patienter og har du lyst til at være med til at skabe sammenhængende og menin...
Region Sjælland
Hired Organization Address Holbæk, Full Time
Teknisk leder og maskinmester til nyt sygehusvaskeri, fuld tid, Holbæk Kan du holde maskinerne på vores nyopstartede syg...
Region Sjælland
Hired Organization Address Slagelse, Part Time
Vores retpsykiatriske sengeafsnit, SL9, SL11 og SL12, søger timelønnede vikarer. Erfaring med retspsykiatri ikke et krav...
Region Sjælland
Hired Organization Address Slagelse, Full Time
Er du vores nye Produktionsassistent? Region Sjællands enhed Produktion, Lager og Transport søger en Produktionsassisten...

Not the job you're looking for? Here are some other Sikkerhedsanalytiker med teknisk flair og drive til Region Sjællands Operationelle IT sikkerhedsteam jobs in the Ringsted, 47 area that may be a better fit.

Vi søger en dedikeret og serviceminded tjener

Westend Gruppen, Ringsted, 63