Banker dit hjerte for at arbejde med ældre patienter og har du lyst til at være med til at skabe sammenhængende og meningsfulde patientforløb? Så er det måske dig vi står og mangler i sengeafsnit G2 for ældresygdomme på Slagelse Sygehus. Vi søger en engageret og faglig stærk sygeplejerske, der har lyst til at gøre en forskel i arbejdet med ældre patienter.
Om sengeafsnit G2
Vi har plads til 21 geriatriske patienter.
Vi er stolte af vores geriatriske speciale, og tror på, at geriatri kommer mere og mere i fokus i fremtidens sundhedsvæsen.
Ved at stå på vores specialiseret geriatriske faglige viden og gennem god pleje og omsorg ønsker vi at hjælpe vores patienter med at genvinde eller undgå forværring i basale funktionsevne fysisk, psykisk og socialt.
Vi understøtter, at patientens overgang fra hospital til eget hjem, er så glidende som overhovedet muligt. Vi har derfor udskrivningskoordinator på afdelingen der har den primære kontakt til visitationen.
Det tværfaglige samarbejde er fundamentet for et det gode patientforløb og vi sætter derfor stor pris på, at alle i personalegruppen bidrager og har en aktiv rolle i at skabe sammenhængende forløb og forebygge genindlæggelser.
Vi er en stor personalegruppe bestående af både nye og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der alle har et stort hjerte for den ældre patient og for at give vores patienter den bedst mulige pleje, omsorg og behandling.
Vores motto er: Vi ved, at ingen kan alt, men alle kan noget, og sammen kan vi det meste.
God introduktion, faglig udvikling og alsidige arbejdsopgaver
For os er det vigtigt, at du oplever, at du udvikler dig fagligt. Derfor får du medansvar for udviklingen af dine kompetencer og dine arbejdsopgaver.
Du vil få et individuelt tilpasset introduktionsforløb og får tildelt en mentor/buddy, som har et særligt ansvar for din introduktion og kompetenceudvikling, og som løbende har samtaler med dig om din udvikling og trivsel i afsnittet.
Du bliver tilbudt at dygtiggøre dig fagligt og personligt baseret på undervisning med bl.a. SKILLS, 15 faglige minutter og ad hoc undervisning.
Vi tilbyder:
Vi søger en uddannet sygeplejerske, der:
Har du lyst til at høre mere?
Er du blevet nysgerrig, så ring til oversygeplejerske Pia Lohse Christensen på telefon 2496 9762 eller send en mail plel@regionsjaelland.dk for en nærmere aftale. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe inden du søger stillingen. Vi vil glæde os til at hilse på dig.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Chauffør til kørsel med kølevarer
Lubi Transport ApS, Slagelse, Ringkobing-Skjern
Chauffør til fødevaredistribution med CE kørekort.
Lubi Transport ApS, Slagelse, 97