Demo

Buffet Manager til ny restaurant i Hillerød

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/28/2025
Restaurant Flammen Hillerød, 40 Full Time

Kan du godt lide at lave mad? Har du et godt øje for detaljer og brænder du for god service? Synes du samtidig, at det er fedt at udvikle medarbejdere og sikre den gode arbejdsplads? Så er du måske en af vores nye Buffet Managers, der sammen med Køkkenchefen skal sikre glade gæster og medarbejdere i vores restaurant i Hillerød.

Kvalitet til tiden – Branchens bedste gæstetilfredshed
Som en vigtig holdspiller i køkkenteamet er din fornemmeste opgave at have overblik over og ansvaret for forløbet i køkkenet på en given aften samt at sikre de højeste hygiejnestandarder. I tæt samarbejde med dine udskærer og opfylderer sikrer du klargøring og tilberedning af både kød, varme retter og grønt til buffeten, så vi leverer topkvalitet på maden hele aftenen.

Spil en Flamme bedre
Restaurant Flammen er et fællesskab præget af sammenhold og respekt for hinanden. Vi har et positivt arbejdsmiljø med en uformel tone og vi tror på, at samarbejde er en nødvendighed for at kunne lykkedes. Vi forventer derfor, at du er en holdspiller, der bringer dig selv i spil med højt humør og gåpåmod. Til gengæld får du mulighed for at gøre en forskel, både for dine kollegaer og for vores gæster.

Stolte medarbejdere
Vores løfte til vores medarbejdere er, at de skal være stolte af at arbejde ved Flammen, fordi vi udvikler dem til at nyde det gode værtskab. Vi tror på, at glade medarbejdere giver glade gæster. Derfor vil vi havde den højeste trivsel inden for vores branche og det skal du som Buffet Manager være med til at sikre gennem feedback og udvikling af medarbejderne. Du behøver ikke være faglært kok eller have erfaring som leder, vi sørger for at lære dig op i værtskab og godt lederskab.

Køkkenet, buffeten og grillen er din hjemmebane
Som Buffet Manager møder du ind omkring kl. 11.30, hvor du tilbereder buffetens og grillens lækre retter. Når det øvrige køkkenteamet møder ind mellem 16.00 og 17.00, er det dig, der uddelegerer dagens opgaver. I løbet af aftenen sørger du for, at det hele spiller og sikrer at buffetområdet og køkkenet bliver lukket efter retningslinjerne.

På en typisk vagt er det dig, der:

  • Klargør og tilbereder kød, grønt og de varme retter til buffeten
  • Fastholder de højeste hygiejnestandarder
  • Bestiller og modtager varer
  • Samarbejder omkring driften af køkkenet generelt
  • Guider og leder dine medarbejdere i køkkenet, som møder ind i løbet af eftermiddagen
  • Koordinerer aftens forløb med vores Floor Manager, som har ansvaret for værterne i restauranten
  • Koordinerer og sparrer med restaurantens Køkkenchef og General Manager, som har det overordnede ansvar
  • Sikre høj kvalitet af vores produkter og høj gæstetilfredshed
  • Facilitere workshop for medarbejderne på vores træningsdage, som afholdes to gange om året

Opstart
Da det er en nyåbning, vil du blive ansat cirka to uger inden restauranten åbner. Du skal have en grundig onboarding i en af vores andre restauranter, så du er klar, når vi åbner i Hillerød.

Den madglade og kvalitetsbevidste type

  • Du har interesse for mad og brænder for at give gæsterne en fantastisk service og madoplevelse. Det er ikke et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling – hvis du har motivationen for at lære, så sørger vi for resten
  • Du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i travle perioder
  • Du er detaljeorienteret og kan se de små ting, der sikrer et godt helhedsindtryk af buffeten
  • Du formår at sprede godt humør og motivere dine medarbejdere
  • Du kan indgå i et stort team med mange forskellige mennesker samt bidrage til et godt sammenhold
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid
  • Du kan tale, læse og skrive dansk
  • Du kan fremvise en ren straffeattest

Vi tilbyder:

  • 25-35 timer gennemsnitligt pr. uge
  • En udfordrende hverdag med et fast kædekoncept, men hvor dagene alligevel aldrig er ens
  • En varierende arbejdsuge med stor indflydelse på dagligdagen
  • Et godt, sundt og travlt arbejdsmiljø med overenskomst med 3F
  • En række attraktive medarbejdergoder

Rekruttering
Vi inviterer løbende til samtale, så send os din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag allerede nu ved at trykke på ”Søg job” nederst på siden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Velkommen til restaurant Flammen
Du kender os sikkert allerede. Vi er vokset fra at være en lille kro i Sønderjylland til at have 17, snart 19, restauranter i hele Danmark. Vi har vundet plads i danskernes hjerter – og ikke mindst maver – med en simpel opskrift: En velforsynet grillbuffet tilberedt med masser af kærlighed og de bedste råvarer.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Restaurant Flammen

HQ
Restaurant Flammen
Hired Organization Address Kolding, 55 Full Time
Vi søger medarbejdere i verdensklasse til vores hovedkontor - er det dig? Som ansat på Flammens hovedkontor i Kolding bi...
Restaurant Flammen
Hired Organization Address Kolding, 55 Full Time
Er du vores nye opfylder? Som opfylder bidrager du til at give gæsten en fantastisk oplevelse ved at hjælpe til i køkken...
Restaurant Flammen
Hired Organization Address 4700 Næstved, Næstved Full Time
Vi søger en Køkkenchef - er det dig? Som køkkenchef er du ansvarlig for, at vi hver dag leverer mad af topkvalitet til v...
Restaurant Flammen
Hired Organization Address Sønderborg, 85 Full Time
Er du vores nye Buffet Manager? Lav lækker mad og udvikl dig som leder. Er du klar til at iføre dig forklæde og stegegaf...

Not the job you're looking for? Here are some other Buffet Manager til ny restaurant i Hillerød jobs in the Hillerød, 40 area that may be a better fit.

Hillerød

TDC A/S, Hillerød, Hillerød

TEGNER HILLERØD

Aksel V. Jensen. Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Hillerød, Hillerød