Demo

HR - medarbejder til HR og Økonomi enheden i Rigsarkivet

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)
København V, Aarhus Full Time
POSTED ON 4/3/2025 CLOSED ON 4/20/2025

Job Posting for HR - medarbejder til HR og Økonomi enheden i Rigsarkivet at Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Har du lyst til at være en del af et team med holdånd, nysgerrighed og høj faglighed? Er du serviceminded og har du flair for personaleadministrative opgaver, tal og systemer? Så vil vi gerne have dig med på holdet!

Om Rigsarkivet
Med næsten 1.000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet
Du bliver en del af enheden HR og Økonomi, hvor vi er 11 medarbejdere, med forskellig faglighed og baggrund. Vi er en enhed, der løser mange forskelligartede opgaver, og hvor der altid er plads til grin og sammenhold.

”Jeg hedder Torben, og jeg bliver din nærmeste chef. Som leder er jeg åben og involverende og har fokus på samarbejde og arbejdsglæde i vores enhed. Det er en selvfølge for mig, at alle bringer nye idéer til bordet og er interesserede i gensidig sparring og feedback, så vi løbende kan optimere og forbedre vores services og arbejdsprocesser. Jeg stiller tydelige forventninger til dig og dine opgaver i fællesskab med dig, og jeg ser det som en vigtig ledelsesopgave at støtte dig og være din medspiller i at lykkes i jobbet. I vores samarbejdsrelation vil der være rum til fortrolighed og ærlige tilbagemeldinger.

I HR og Økonomi bliver du tilknyttet det administrative team, hvor vi har en vigtig opgave med at understøtte forretningens behov. I teamet løser vi mange forskellige personaleadministrative opgaver bl.a. har vi ansvaret for rekruttering og ansættelse fra A-Z, fratrædelser, barsel/refusion, og administration af HR administrative systemer.

Som medarbejder i teamet vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • udarbejde breve i forbindelse med ansættelser, barsel, fratrædelser mv.
  • vejledning af ledere og medarbejdere i personaleadministrative spørgsmål bl.a. vedrørende ferie og løn.
  • deltage i administration af HR- og administrative systemer.

Om dig
Du kan både være nyuddannet inden for kontoradministration, eller have nogle års erfaring, det vigtigste for os er at du har interesse inden for HR, samt har lyst til at sætte dig ind i og dygtiggøre dig i overenskomster og regler på statens område.

Vi lægger vægt på, at du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, trives med at arbejde selvstændigt, samt løse opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer, både internt i enheden men også med eksterne samarbejdspartnere. Du har en god forståelse for systemer og tal, og har lyst til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver. Vi forventer derudover, at du

• arbejder struktureret og har sans for detaljen
• følger op og afslutter dine opgave inden for deadline
• er omhyggelig med både kvalitet og tidsfrister
• har en servicemindet tilgang til kollegaer og samarbejdspartnere
• er god til at samarbejde og inspirere
• har lyst til at dele ud af din viden og være sparringspartner
• er nysgerrig og gerne bidrager til hele enhedens udvikling

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med Statens HR (SHR), HR-løn, Public 360 og mTime.

Om os
I enheden har vi en god social omgangstone, hvor åbenhed og humor er en stor del af dagligdagen. Du kan altid hente hjælp og sparring, og der vil være kollegaer, der kan hjælpe dig i dit arbejde. Vi sætter fagligheden højt og lægger stor vægt på at yde god og effektiv service i hele organisationen. Det er vigtigt, at vi kender forretningen, er synlige og på forkant, så vi sikrer at opgaverne bliver løst effektivt og med høj kvalitet.

Vi har ansvaret for drift og udvikling af personaleadministration og HR processer. Derudover rådgiver og vejleder vi medarbejdere og ledere samt bidrager til udviklingen af Rigsarkivet som organisation. I enheden bruger og administrerer vi forskellige HR- og administrative systemer bl.a. vores ESDH system Public, tidsregistreringssystemet mTime og Statens HR (SHR). Herudover har enheden ansvaret for Rigsarkivets økonomi, budgetopfølgninger, finanslovsbidrag og alt der har med fakturaer og rejseafregninger at gøre.

Vi har til huse centralt i indre København med Hovedbanegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen. Derudover er der rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer både i enheden og Rigsarkivet generelt fx fredagsbarer, høstfest, julefrokost eller DHL-stafet.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et onboardingprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT.

Jobbet er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Arbejdsstedet er Rigsarkivet på Kalvebod Brygge 34, København V.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest.

Ansøgning
Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på ’Søg stillingen’ nederst på siden.

Ansøgningsfristen er mandag den 21. april 2025. Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 23. april 2025.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedschef for HR og Økonomi Torben S. Raahede, tlf.: 4171 1921.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Not the job you're looking for? Here are some other HR - medarbejder til HR og Økonomi enheden i Rigsarkivet jobs in the København V, Aarhus area that may be a better fit.