Synes du, at det er spændende at gå på jagt i arkiver? Vil du være med til at sikre borgernes ret til indsigt i egne personoplysninger? Så er du måske én af tre nye studentermedhjælpere til Dokumentationsenheden på Rigsarkivet i København.
Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse, og vi bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. Her indsamler, bevarer og formidler vi næsten 1000 års samfundsdokumentation både i digital og analog form. Vi er en ambitiøs organisation, der satser på udvikling og digitalisering af vores arbejdsmåder og services. I tæt dialog og samarbejde med vores brugere, arbejder vi i Rigsarkivet på, at vi i endnu højere grad bliver en del af den offentlige digitale infrastruktur, så vores store datamængder skaber endnu mere værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Jobbet
Du bliver en del af Rigsarkivets Dokumentationsenhed, der består af 23 engagerede medarbejdere fordelt på fire adresser i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
I Dokumentationsenheden løser vi sager vedr. tidlig pension og borgernes ret til indsigt i oplysninger om dem selv i henhold til egenacces-bestemmelserne i arkivloven.
Dine opgaver bliver at identificere oplysninger om i Rigsarkivets samlinger om borgere til borgere. Du vil få en grundig oplæring og du vil have mulighed for løbende sparring med rare og dygtige kolleger.
Vi har en god holdånd i Dokumentationsenheden hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af de fire adresser. Møder foregår delvis fysisk, delvis online.
Vi har en venlig og uformel omgangstone, og sparring og humor er en naturlig del af hverdagen. Din faglige udvikling sikrer vi gennem samarbejde og sparring med hjælpsomme kollegaer.
Om dig
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt. Det er en fordel hvis du kan læse ældre håndskrift og har kendskab til Rigsarkivets samlinger. Jobbet fordrer, at du er serviceminded og god til at samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive aflønnet efter OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftale mellem HK/Stat og Skatteministeriet som studerende (Ny Løn).
Stillingen er midlertidig og løber i 6 måneder. Arbejdstiden er gennemsnitlig ca. 12 timer om ugen. Arbejdsstedet er Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København.
Ansættelse pr. 1. juli.
Vi indhenter straffeattest.
Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse via Rigsarkivets rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er 25. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 19.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Katrine Tovgaard-Olsen på 41 71 73 02.
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.
Dokumentalist til Rigsarkivet i København
Rigsarkivet, København,
Studentermedhjælpere til Rigsarkivet i København
Udenrigsministeriet, København,