Demo

Rigspolitiet søger akademikere til Center for Økonomistyring og Analyse

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 4/30/2025
Rigspolitiet Søborg, Full Time

Vil du arbejde med økonomistyring i en spændende organisation, som spiller en vigtig rolle i samfundet, og hvor der samtidig er stor politisk bevågenhed? Vi søger nye kollegaer, der har lyst til at arbejde med økonomistyring i en politisk organisation, og hvor du også vil komme til at skrive relevante sags- og beslutningsoplæg til ledelsen samt arbejde med forskellige analyse- og udviklingsopgaver.

Om jobbet
Rigspolitiets Koncernøkonomi søger nye kolleger til Center for Økonomistyring og Analyse. Du vil blive ansat i sektionen for Økonomistyring.

Du bliver styringsmedarbejder for Rigspolitiets egen økonomi, hvor vi blandt andet understøtter områdeledelserne med økonomistyringen. Det er vores mål at skabe en gennemsigtig og sammenhængende styring af politiets økonomi på tværs af Rigspolitiets områder samt sikre, at politiets økonomi og ressourcer anvendes bedst muligt.

Du kan forvente, at dine opgaver er centrale i forhold til centrets fokusområder og Rigspolitiets udvikling. Derudover er det vigtigt for os, at du får indflydelse på og mulighed for at præge din opgaveportefølje på baggrund af interesser og kompetencer. Samtidig sørger vi for, at du bliver grundigt oplært, får løbende sparring på opgaver og får mulighed for at tage relevante kurser, som kan understøtte din udvikling.

Dine ansvarsområder vil omhandle:

  • Økonomistyring af et af Rigspolitiets områder og evt. koordinator for den samlede økonomistyring af området
  • Udarbejde budgetter, prognoser, ledelsesinformation og løbende opfølgninger på økonomi og ressourceforbrug
  • Bidrage til større økonomiske analyser og forbedring af det langsigtede styringsgrundlag i Rigspolitiet eller politiets prioriterede projekter
  • Bidrage til at centret når de udviklingsmål, der er aftalt med økonomidirektøren
  • Understøtte opgaveløsningen på centrets øvrige ansvarsområder som eksempelvis tilsyn og kontrol, det internationale politisamarbejde og de nordatlantiske politikredse.

Om dig
Vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver, at du selvstændigt og i samarbejde med kollegaer kan nå i mål med opgaverne, har gode kommunikative kompetencer og er analytisk velfunderet.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende, men andre relevante profiler er også velkomne til at søge.
  • du har viden om og gerne et par eller flere års erfaring fra økonomistyring i staten eller anden offentlig myndighed.
  • du har lyst til at arbejde med økonomiske problemstillinger og formidling af disse. I stillingen vil man skulle udarbejde dataanalyser og lave økonomiske beslutningsoplæg.
  • du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og evner at tage ansvaret for at koordinere og drive en proces på tværs af mange interessenter.
  • du trives med en blanding af opgaver med korte deadlines og længerevarende ad-hoc opgaver og lægger vægt på kvalitet og rettidighed i leverancer.
  • du er omstillingsparat, proaktiv og god til at koordinere og inddrage relevante interessenter i opgaveløsningen.

Om os
Hos os bliver du en del at en stor og spændende arbejdsplads med fagligt engagerede medarbejdere, hvor tonen er uformel og humoristisk. I Center for Økonomistyring og Analyse er vi 16 medarbejdere, to sektionschefer og en centerchef. Der er gode udviklingsmuligheder både i Koncernøkonomi og i resten af politiet, og med stillingerne følger et bredt indblik i økonomistyring i en større organisation og i arbejdet i en politisk styret organisation med kort afstand til den øverste ledelse. Ved opstart sørger vi for et introforløb, hvor du vil blive grundigt oplært i centrets opgaver, økonomisystemer og processer. Tempoet kan til tider være højt, og opgaverne er omskiftelige og udfordrende, men vi hjælper hinanden i hverdagen, hvor arbejdsglæde og fagligt engagement spiller en væsentlig rolle i opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Økonomistyring Henrik Engman på telefon 23746037. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingerne uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler forventes afholdt i uge 19 og 20.

Ansøgningsfrist: den 30. april 2025.

Ansættelsestidspunkt vil afhænge af sikkerhedsgodkendelsens tidsramme.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
30.04.2025

Ansøgningsfrist:
30.04.2025

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Rigspolitiet

Rigspolitiet
Hired Organization Address Søborg, Full Time
Vil du være med til at samle landets øverste politimyndighed i et nyt hovedkvarter? Og har du en byggefaglig baggrund me...
Rigspolitiet
Hired Organization Address Søborg, Full Time
Grønlands Politi søger en praktikant til det kommende efterårsmester 2025 til vores Planlægningssektion i Operativt Cent...
Rigspolitiet
Hired Organization Address Søborg, Full Time
Har du lyst til at arbejde i en udadvendt og central rolle i Rigspolitiets Politiområdet, hvor kvalitetssikring og samar...
Rigspolitiet
Hired Organization Address Søborg, Full Time
Fremtidens politi er digitalt! Derfor bygger vi nu den fremtidige digitale arbejdsplads for alle de kolleger, der daglig...

Not the job you're looking for? Here are some other Rigspolitiet søger akademikere til Center for Økonomistyring og Analyse jobs in the Søborg, area that may be a better fit.