Demo

Specialkonsulent, politi, søges til Teknisk Efterforskning i Midt- og Vestsjællands Politi

Rigspolitiet
Søborg, Full Time
POSTED ON 4/25/2025 CLOSED ON 4/26/2025

Job Posting for Specialkonsulent, politi, søges til Teknisk Efterforskning i Midt- og Vestsjællands Politi at Rigspolitiet

Nu har du muligheden for at blive en af eksperterne på et fagområde, hvor de fleste andre ikke kan følge med.

Midt- og Vestsjællands politis Teknisk Efterforskning (TEK) søger ny politimedarbejder til en specialkonsulent stilling.

Om stillingen
Teknisk Efterforskning understøtter hele politikredsen med teknisk snilde og forståelse. Politiets efterforskningsarbejde bliver i stigende grad udfordret af kriminelle aktørers anvendelse af moderne kommunikationsteknologier på tværs af platforme og devices.

Som medarbejder i TEK vil du være med til at løse en lang række opgaver som understøtter konkrete efterforskninger, hvor din opgave kan være at sikre data fra IT-enheder, pc og mobil enheder, der skal bruges som bevismateriale.

Ydermere håndterer TEK også opsætning i det skjulte af videokameraer. Det kan både være hemmelige opsætninger i efterforskninger eller det kan være opsætninger, som har andre formål. Hvis du har interesse i dette eller viden omkring området er det en fordel, men ikke et krav, da oplæring finder sted.

Samtidig er flere i afdelingen også uddannet i droneflyvning, hvor medarbejderne ligeledes bliver brugt af andre afdelinger ved behov.

Som medarbejder i TEK får du et spændende og udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver, samt fokus på høj faglighed og kvalitet.

Sammen med dine kolleger bidrager du med dine analytiske perspektiver i vores arbejde og udviklingen af vores metodikker og værktøjer. Du har derfor mulighed for at medvirke til at gøre en afgørende forskel i politiets efterforsknings - og efterretningsarbejde, og bidrage / understøtte dine kolleger med effektive og innovative løsninger.

TEK hører organisatorisk til i afdelingen ”FE – Fremadrettet Efterforskning”, hvor der arbejdes tæt sammen med de øvrige sektioner som OC, OE, OBS og EAE.
Vores ”søster-afdelinger” i efterforskningslinjen er Almen Efterforskning og Special Efterforskning.

Hvis du vil vide mere om efterforskningslinjen, så læs seneste version af ”Efterforskningsnyt”.

Om dig
Vi ser frem til ansøgere med følgende kompetencer/profil:

  • Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og en bred viden og forståelse for politiets arbejdsområde.
  • Faglig velfunderet inden for IT
  • God til at arbejde selvstændigt og struktureret og kan følge fastlagte arbejdsprocesser
  • Fornuftigt kendskab til video, computere, netværk og mobil telefoner.
  • Hænderne skruet rigtigt på

Du trives i et miljø, hvor der er stor fokus på kvaliteten i arbejdet, da enhver fejl kan have store konsekvenser. Derudover skal du kunne skrive og tale korrekt dansk, idet du blandt andet vil komme ud for at skulle skrive korte erklæringer til brug for bevisførelse i retten.

Du er i stand til at prioritere opgaverne og påtage dig et fagligt ansvar af en vis kompleksitet inden for dit arbejdsområde.

  • Som specialkonsulent skal man have et bredt kendskab til politiets arbejdsområde, have en høj specialiseret viden og kompetencer samt kunne løse højt specialiserede opgaver.
  • De dybe kompetencer er afgrænset til et snævert fagområde, hvortil der forventes selvstændig beslutningskompetence.

Vi arbejder inden for et område i konstant udvikling. Du brænder derfor for at sætte dig ind i nye teknologier, programmer og at dele din viden.

Der vil samtidig være en forventning om, at du vil blive ansvarlig eller tovholder for flere områder i afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens leder og fagkoordinator. Områderne er ikke fastlagt på forhånd og kan blive valgt ud fra kompetencer og viden.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du indplaceres efter klassifikationsaftalen i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46, som specialkonsulent. Eventuel lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

Du stationeres indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi efter politidirektørens bestemmelse.

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og kan søges af polititjenestemænd.

Tjenesten udføres civilt og som udgangspunkt i dagtimerne. Tjeneste på andre tidspunkter og tilkald må påregnes, ikke mindst i relation til akutte / alvorlige sager.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Ansættelse i politiet eller anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Politikommissær Michael Robdrup Andreassen på telefon: 2231 1681, eller faglig koordinator Per Baj Steenstrup på telefon: 2542 6251.

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

Ansøgningsfrist: den 11. maj 2025

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
11.05.2025

Ansøgningsfrist:
11.05.2025

Arbejdsgiver:
Midt- og Vestsjællands Politi

Jobsted (langt):
Roskilde

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Specialkonsulent (politi) til IT-efterforskning til Færøernes Politi
Rigspolitiet -
Søborg,
Studentermedhjælpere TIL PET's OSINT-afdeling og til bekæmpelse af terrorpropaganda
Politi -
Søborg, 29
Bliv fagkoordinator for PET's Brugersupport og bidrag til et højere formål
Politi -
Søborg, 29
Centerchef til Center for FININT og OSINT i PET
Politi -
Søborg, 29

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Job openings at Rigspolitiet

Rigspolitiet
Hired Organization Address Søborg, Full Time
I efteråret 2025 har Nordjyllands Politi mulighed for at tilbyde en praktikplads til én IT-studerende. Der er meget få k...
Rigspolitiet
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Vi søger nogle politikommissærer med stærke kompetencer inden for et af områderne: Beredskab eller Forebyggelse. BEREDSK...
Rigspolitiet
Hired Organization Address Søborg, Full Time
Er din superkraft at spille andre gode? Så er du måske vores nye fuldmægtig i Direktions- og strategisekretariatet Lige ...
Rigspolitiet
Hired Organization Address Nanortalik, Full Time
Vi søger pb/pa til 7 mdr. assistancetjeneste til Politistationen i Nanortalik, Grønland Grønlands Politi søger en dygtig...

Not the job you're looking for? Here are some other Specialkonsulent, politi, søges til Teknisk Efterforskning i Midt- og Vestsjællands Politi jobs in the Søborg, area that may be a better fit.