Kan du bidrage til organisations-og ledelsesudvikling, samt indgå i vores sygefraværsindsatsteam, der understøtter Rudersdal Kommunes strategiske retning ’Vi lykkes kun i fællesskab’? Så tilbyder vi et meningsfyldt job, hvor du kan gøre en forskel sammen med gode kolleger.
Om jobbet
Dit primære fokus bliver at understøtte vores ledere i organisationen inden for ledelse, arbejdsmiljø og trivsel i arbejdet med at skabe endnu mere fokus på kerneopgaven, og mere tid til og nærvær for borgerne ved at nedbringe sygefraværet og skabe stærke, bæredygtige arbejdsfællesskaber.
Til daglig vil du have et tæt samarbejde med vores sygefraværskoordinator, vores arbejdsmiljøkonsulent, vores trivselskonsulent samt andre ledelseskonsulenter. Du kommer til at arbejde i forskellige fagprofessionelle miljøer med chefer, ledere og medarbejdere, og dine dage vil være meget forskellige. Derfor vil du i vid udstrækning selv tilrettelægge dine opgaver og din tid, da du en stor del af tiden vil være ’på farten’.
Nogle af dine opgaver vil blandt andet være:
Din Profil
Du har solid erfaring med at designe og facilitere udviklingsprocesser og formår at skabe resultater i samarbejde med andre. Du evner at samle og motivere forskellige mennesker omkring fælles opgaver på en konstruktiv og inddragende måde. Derudover har du erfaring med ledersparring – gerne som akkrediteret coach – og bringer en stærk forståelse for relationelle og organisatoriske dynamikker ind i dit arbejde.
Du har indsigt i vilkår og opgaveløsning på de kommunale velfærdsområder og har arbejdet med arbejdsmiljø-, trivsels- og/eller sygefraværsindsatser og kan hurtigt indgå i det lokale samarbejde om disse indsatser. Dertil har du en relevant akademisk uddannelse, som understøtter din faglige tilgang og analytiske evner.
Som person er du tillidsvækkende og besidder en høj grad af integritet, hvilket gør dig til en pålidelig samarbejdspartner både internt og eksternt. Du trives i samarbejdet med andre og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Du arbejder struktureret og har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver, hvilket betyder, at du bevarer overblikket – også når tingene går stærkt. Derudover er du fleksibel og formår hurtigt at tilpasse dig nye opgaver og ændrede rammer i en hverdag, der kan være præget af forandring.
Du skal fra dag ét kunne samarbejde og indgå i partnerskab med alle vores arbejdspladser og det vil derfor være en fordel, hvis du har ledelses- og/eller konsulenterfaring fra en kommune eller en større kompleks driftsorganisation.
Om os
Du bliver ansat i Strategi og Organisationsudvikling, vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for strategi, ledelses- og organisationsudvikling og er forankrede i området Personale og Digitalisering.
Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med start 1. juli 2025.
Dit primære arbejdssted er på Rådhuset i Holte. Du vil dog være meget rundt på alle vores arbejdspladser i organisationen.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vi forventer at holde samtaler på følgende dage; første samtalerunde den 15. maj og anden samtalerunde den 22. maj. Hvis du inviteres til samtale hører du fra os tirsdag den 13. maj 2025.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte;
Lars Thuesen, Områdechef for Personale og Digitalisering, tlf: 72681130 e-mail: lathu@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist:
11. maj 2025
Vil du være med til at udvikle et effektivt affaldstilsyn og øge genanvendelse på vores virksomheder
Rudersdal Kommune, Holte,
Studiejob: AI og Python? Bliv en del af vores team!
fairside, Holte,