Demo

Familiebehandler til Rødovre Parkvej Skole

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/27/2025
Rødovre Kommune Rødovre, 76 Full Time
Rødovre Parkvej Skole er Rødovre kommunes behandlings- og specialundervisningstilbud for elever i 0. - 9. klasse.
Vi har plads til 68 elever. De kan have forskellige profiler, erfaringer og livshistorier, men fælles for dem er, at de er ramt af komplekse, langvarige og indgribende udfordringer og diagnostiske forhold, som kræver et individuelt og skræddersyet behandlings- og skoleforløb.
Skolen er organiseret i to afdelinger, og alle elever og familier tilbydes familiebehandling, så længe de er indskrevet hos os.
Som familiebehandler på Rødovre Parkvej Skole vil du blive en del af et team på i alt 6 familiebehandlere/psykologer, der sammen varetager familiebehandling, samtaler med elever, mødefacilitering, tovholder-arbejde, udvikling og tilrettelæggelse af behandlingsarbejdet og generel understøttelse af skolens vigtige arbejde. Alle familier tilbydes familiebehandling, og denne kan foregå både på skolen og i hjemmet. Familiebehandlingen kan altså rumme både stort og småt – det vigtigste er, at den bidrager til elevens trivsel, udvikling og læring. Vi er et tværfagligt hus, og vi bidrager alle med pespektiver og løsninger.

Din profil
Rødovre Parkvej Skole står på en fælles behandlingsmæssig tilgang samt et fælles børne- og forældresyn, som altid sætter kursen for vores arbejde. Vi forholder os åbent og nysgerrigt, og vi bestræber os på, at vores organisering er fleksibel. Det er altså os, der indretter os efter eleverne.
Dette betyder, at du skal kunne tænke kreativt og trives i en organisation, hvor vi altid tilstræber de bedste løsninger – også når det kræver, at vi som personale må omstille os og gå nye veje. Hos os er der derfor masser af gode forandringer, kreativitet og mulighed for gøre nyt, alt sammen fordi vi helst stiller os netop dér, hvor børn og familier har brug for, at vi er.

Du vil få dine egne sager, hvor du varetager familiebehandlingen, behandlingsansvar og tovholderi – dette altid i tæt samarbejde med personalegruppen, børne- og ungerådgivere, ledelsen og dit familiebehandlerteam. Du vil modtage supervision, gode udviklingsmuligheder og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Vi kunne drømme om, at du har en baggrund som lærer eller pædagog, men det vigtigste er, at du har solidt kendskab til udviklingspsykologi og specialpædagogik. Måske du har en efteruddannelse som familiebehandler eller psykoterapeut eller i gang med dette.

Hvis du vil vide mere
Vil du høre mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte koordinator for familiebehandlerteamet Mette Kjær på tlf: 30 76 94 82 eller skoleleder Sidsel Dalhoum på tlf: 30 74 94 97

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag senest d. 21.04.25. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af april.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist:

22. april 2025

Tiltrædelse:

1. juni 2025

Arbejdssted:

Rødovre Parkvej Skole, stuen

Kontakt:

Koordinator og Familiebehandler Mette Kjær
Tlf. 30 76 94 82

Ansættelsesforhold:

Fuldtid

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Rødovre Kommune

Rødovre Kommune
Hired Organization Address Rødovre, Full Time
Vi er så heldige at skulle udvide med en ny børnehaveklasse på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen, og vi leder efter kompet...
Rødovre Kommune
Hired Organization Address Copenhagen, Capital Region of Denmark Full Time
Vil du være med til at skabe forandring sammen med unge, deres familie og netværk hen imod et meningsfuldt voksenliv? Un...
Rødovre Kommune
Hired Organization Address Rødovre, Full Time
Teamleder med hjerte og overblik søges til engageret botilbud Vil du være med til at gøre en forskel – både som fagperso...
Rødovre Kommune
Hired Organization Address Copenhagen, Capital Region of Denmark Full Time
Om jobbet Vil du være med i et stærkt arbejdsfællesskab? Vi søger en socialpædagog til fastansættelse. Arbejdet består i...

Not the job you're looking for? Here are some other Familiebehandler til Rødovre Parkvej Skole jobs in the Rødovre, 76 area that may be a better fit.

BLIV FRIVILLIG PEER-GRUPPELEDER I RØDOVRE

Peer-Partnerskabet, Rødovre, 76