Vi søger en assisterende leder, der har lyst til at være en del af vores fællesskab i Landsbyen Sølund, Boenhed 8
Vi søger en assisterende leder med pædagogisk uddannelse.
Stillingen er nyoprettet med opstart pr. 1. juni 2025 og vil være med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være placeret i dagtimer fra kl. 6.45 på hverdage, samt dag- eller aften arbejde hver 3. weekend.
Landsbyen Sølund er mere end en arbejdsplads - det er et hjem for folk med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Hos os bliver du en del af et miljø, hvor vi tror på, at succesen i vores pædagogiske arbejde udspringer af fællesskabet og ikke fra enkeltindivider.
Vores Landsby er opbygget omkring 4 vejskilte, der beskriver den måde, vi lever og arbejder i Landsbyen på. Vejskiltene omhandler hvordan vi arbejder med at være en organisation hvor formålet; at skabe gode liv for Landsbyens beboere, er i centrum og giver os en forpligtende ramme og retning, så vi sammen kan lykkedes med dette.
Du kan læse mere på: Om Landsbyen Sølund - Landsbyen Sølund
Boenhed 8 består af 3 huse – hus 7, 8 og Oasen, der danner ramme for 23 beboere liv og hverdag og samtidig er arbejdsplads for omkring 65 medarbejdere. Medarbejdergruppen er fortrinsvis pædagogisk uddannet og enkelte har en sundhedsfaglig uddannelse. Vi tror på, at vores styrke findes i vores fællesskab. Vi er engagerede, dedikerede og arbejder sammen hver dag for at skabe tryghed og mening i beboernes liv. Vi er anerkendende, nænsomme og undersøgende i vores tilgang til det pædagogiske arbejde og bruger metodikker indenfor bl.a. neuropædagogik, udviklingspsykologi og sanseintegration for at sikre den mest effektfulde indsats.
Som assisterende leder vil du primært få ansvar for arbejdstidsplanlægning, samt understøttelse af den pædagogiske indsats i tæt samarbejde med den pædagogisk koordinator og de øvrige kolleger i det ene af boenhedens 3 huse. Stillingen vil både indeholde arbejde, hvor du indgår i den daglige pædagogiske praksis, samt tid til at arbejde med ledelsesopgaver, hvor du ikke indgår i praksis.
Vi søger en assisterende leder, der er struktureret, initiativrig og har stærke kommunikative evner. En person, der er drevet af, at være medskaber af rammer, der gør det muligt for dygtige medarbejdere, at kunne lykkedes med vores formål, som er at skabe gode og betydningsfulde liv for de mennesker, som bor her.
Du har fokus på at følge opgaver til dørs, at være løsningsorienteret og at tænke i udviklingsmuligheder – alt sammen ud fra en ledelsestænkning, hvor samskabelse og tillid er det centrale.
Hvis du vil vide mere
Du er mere end velkommen til at kontakte Boenhedsleder Anne Christensen, for at høre nærmere omkring stillingen på mail: Anne.Christensen@skanderborg.dk
Ansøgningsfrist
27. april 2025.
Vi afholder samtaler tirsdag d. 29. april 2025.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst og vi beder om en straffeattest ved ansættelse.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.