Vi søger en passioneret og resultatorienteret regionschef med et stærkt kommercielt fokus, der kan opbygge en solid virksomhedskultur i en operationel driftsorganisation. Som regionschef i SATS får du det overordnede ansvar for personaleledelse, drift og resultater i din region. Du bliver en del af et dedikeret team og får ansvaret for 14 centre på Sjælland, hovedsageligt i Nordsjælland og København. Du refererer til Head of Operations, Anton Baun. Vi tilbyder en central rolle med stort ansvar og muligheden for at sætte dine kompetencer i spil. SATS er i en spændende vækstfase, så du skal være omstillingsparat og trives i et dynamisk miljø.
Du er kommercielt drevet og arbejder målrettet for at opnå stærke resultater. Du motiveres af at udvikle mennesker omkring dig, opbygge en positiv kultur og styrke teams, der trives, vokser og leverer på højeste niveau. Med en tydelig og inspirerende ledelsesstil stiller du klare krav og formår at engagere dit team til at yde deres bedste.
Du arbejder struktureret og analytisk med blik for de detaljer, der skaber værdi for både medarbejdere og virksomheden. Med et strategisk overblik og fokus på langsigtede løsninger sikrer du kontinuerlig vækst og fremtidig succes. Din rolle er operationel, og du er tæt på forretningen, medarbejderne og medlemmerne i hverdagen. Da du har en bred kontaktflade, er effektiv distanceledelse ligeledes en væsentlig del af din rolle.
Som ansat i SATS er du med til at gøre en betydningsfuld samfundsindsats. Du hjælper tusindvis af SATS-medlemmer med at opnå et sundere liv, nå deres mål eller måske realisere en drøm. SATS Group er Nordens største fitnesskæde med over 275 klubber, omkring 10.000 medarbejdere og cirka 700.000 medlemmer. Du bliver en del af en virksomhed med en fantastisk kultur, præget af høj energi, passion og glæde.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Operations, Anton Baun.
Vi ansætter så snart, vi har mødt den rigtige kandidat, så send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket her på siden. Vi glæder os til at høre fra dig!
Customer Care medarbejder til SATS Lyngby - Kanalvej
SATS Group, 2800 Kongens Lyngby,
Newsec i Danmark, 2800 Kongens Lyngby,