Kreativ kommunikatør med talent for ord, billeder og eksekvering
Til vores kontor i København, søger vi en dedikeret kommunikations- og marketingassistent som motiveres af at løse opgaver, der spænder fra klassiske kommunikations- og marketingopgaver til grafiske produktioner og eksekvering af kundeevents. Vi tilbyder et spændende job til dig, der gerne vil bruge dine kompetencer i en vækstende B2B-virksomhed i den professionelle ejendomsbranche.
Du får:
Muligheden for at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation, markedsføring og design. Du vil blive betroet egne ansvarsområder og deltage aktivt i eksekveringen af både små og større projekter. Samarbejde på tværs af virksomheden og med Savills europæiske team vil være en integreret del af din hverdag.
Du vil få indsigt i kommunikation og markedsføring målrettet den professionelle ejendomsbranche, og en unik mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for B2B-kommunikation og den finansielle sektor.
Vi søger en kommunikations- og marketingassistent:
Der med dedikation og engagement ønsker at omsætte idéer og ny viden til stærke kommunikative budskaber og konkrete marketingaktiviteter.
Vi forestiller os:
at du lige har eller er ved at afslutte din videregående uddannelse med fokus på skriftlig formidling
at du arbejder kreativt og sikkert med visuelle udtryk – fra billeder og farver til grafiske elementer
at du kan demonstrere dine kompetencer for både den skriftlige og visuelle formidling
at du har en stærk interesse og vilje til at sætte dig ind i den professionelle ejendomsbranche samt de målgrupper, vi arbejder med
at du kan bringe nye idéer og løsninger til bordet og hjælpe med at udvikle og forme allerede eksisterende skriftlige og visuelle løsninger
at du omsætter idéer til handling og har det godt med at tage ansvar for detaljerne
Dine arbejdsopgaver:
Du bliver en del af et velfungerende MarKom-team, hvor du både har egne ansvarsområder, men også indgår i og bidrager til løsningen af større fælles projekter. Du får mulighed for at arbejde med en lang række faglige kerneopgaver på tværs af digitale og trykte medier. Din arbejdsopgaver vil spænde bredt og bl.a. inkludere følgende:
Formulere, eksekvere og distribuere artikler og content til web og SoMe
Forfatte og opsætte eksternt nyhedsbrev
Hjemmesideredigering og -optimering
Koordinere og drive kundeevents
Indgå i arbejdet med kampagneproduktion og- distribution
Forskellige layoutopgaver i InDesign
Bestilling og opsætning af POS-materiale
Effektmålinger og rapportering på vores digitale platforme
Diverse koordineringsopgaver
Værktøjer:
Vi forventer, at du behersker værktøjer som Word, PowerPoint og InDesign, og at du har et godt kendskab til Excel. Du har desuden gode engelskkundskaber i både skrift og tale, og hvis du har erfaring med Paid Social, Canva og CMS-systemer, er det en fordel.
Personlige egenskaber:
Vi søger en ambitiøs, selvstændig og kvalitetsbevidst person, der er innovativ og dygtig til at få tingene til at ske. Du besidder vedholdenhed i din stræben efter at få den gode idé ført ud i livet og ved, at dine evner til at samarbejde og danne relationer er vigtige egenskaber, som du sætter i spil for at realisere dine idéer.
Om os og din nye arbejdsplads:
Savills er en førende erhvervsmægler og rådgiver i Danmark og resten af verden med mere end 700 kontorer og 40.000 medarbejdere på verdensplan. Vores danske kontor er centralt placeret i København, hvor vi rådgiver om ejendomstransaktioner, udlejninger og vurderinger for aktører i ind- og udland. Vi er en organisation med 30 års erfaring fyldt med ekstraordinære individer ivrige efter at drive sig selv, vores kunder og vores forretning fremad. Vi ved, at en god idé kan komme fra enhver i vores organisation og det er kombinationen af vores forskellige perspektiver og ekspertise, der skaber fremragende resultater. Når du arbejder her, tager du del i et indbydende og samarbejdende miljø, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger for at drive vores branche fremad.
Du kan læse mere om os på savills.dk.
Lyder jobbet som noget for dig?
Så send din ansøgning samt CV inkl. eksamensbeviser eller karakterudskrifter fra afsluttede fag på studiet hurtigst muligt via linket nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte COO Anna Louise Normand på tlf. 3364 6515, anna.normand@savills.dk eller Senior Associate, Cecilie Lüders på tlf. 3364 6520, Cecilie.Lueders@savills.dk
Stillingen forventes besat i maj måned 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Psykolog og daglig leder af behandlingen i Oasis
OASIS – Behandling og rådgivning for flygtninge -
København K,
Bygningskonstruktør-praktikant i efteråret 2025
Bang og Beenfeldt A/S -
København K,
Kundechef og kundeansvarlig psykolog
Prescriba A/S -
København K,
Informations- og kulturmedarbejder
Det Grønlandske Hus i København -
København K,