Demo

FREMTIDENS LØSNINGER FOR PLANTEERNÆRING KALDER PÅ GØDSKNINGSEKSPERT

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 5/24/2025
SEGES Innovation P/S Aarhus, Full Time

Er du en erfaren rådgiver eller specialist i gødskning, og er du klar til at gå et spadestik dybere, når vi sammen arbejder for at skabe fremtidens løsninger inden for planteernæring?

I SEGES Innovation søger vi en chefkonsulent til team Planteernæring, hvor vi arbejder for at udvikle gødskningsstrategier til at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer, minimere miljøpåvirkningen og styrke økonomien for landmanden.

Team Planteernæring består af 11 kloge hoveder: dygtige og engagerede konsulenter og specialister, og vi søger nu en ny kollega med masser af praktisk erfaring inden for gødskning og rådgivning.

Som fagligt fyrtårn bliver dine kerneopgaver:
Som chefkonsulent i Planteernæring bliver du et vigtigt bindeled mellem den teoretiske viden om gødskning og den praktiske virkelighed, som danske landmænd arbejder i hver dag. Du bliver bl.a. faglig ansvarlig for at planlægge og gennemføre forsøgsaktiviteter i samarbejde med konsulenter og landmænd. Som projektleder skal du både lede udviklingsprojekter, som er løbet i gang, og hjælpe med at tiltrække nye opgaver ved at søge projekter og udvikle fagområdet.

Dertil er du naturligvis med til at gøre den viden, vi i SEGES Innovation er førende i at udvikle, levende og brugbar for landmænd og rådgivere gennem f.eks. foredrag, undervisning og artikler. Har du kendskab til, og/eller mod på at samarbejde med vores digitale afdeling omkring implementering af modeller i vores digitale systemer, er det kun et plus.

Vi arbejder i planteernæring tværfagligt sammen med kollegaer fra både klima og miljø-teams, for at sikre udvikling af optimale gødskningsstrategier, som er tilpasset til at minimere både miljø- og klimapåvirkningen. I teamet arbejder vi målrettet med at udvikle og dokumentere nye og eksisterende virkemidler til reduktion af tab af næringsstoffer fra dyrkningsfladen.

Hvem leder vi efter
Vi leder efter dig, der har en solid, faglig ballast og en god jordforbindelse.

Du har praktisk erfaring med at lægge gødningsplaner. Måske har du arbejdet som rådgiver i en årrække, og du er derfor helt fortrolig med sæsonen.

Du har en stærk forståelse for hvordan den praktiske hverdag på gården udspiller sig, og den viden bringer du med i dit arbejde for at lægge de bedste planer for fremtidens gødningsanvendelse.

Du er er vant til at formidle din viden som konkret rådgivning til landmænd, og du er ikke bleg for at stille op til faglige oplæg, seminarer eller indlæg og interviews til landbrugspressen.

Du kan godt lide at arbejde i teams. Som chefkonsulent forventes du at inddrage kollegaer i opgaveløsningen og dele ud af din viden.

Vi forestiller os, at du:

  • har en kandidatgrad i agronomi, agrobiologi eller lignende
  • har minimum 5 års erfaring fra rådgivning, forskning eller lignende
  • kan arbejde systematisk, metodisk og er resultatorienteret
  • har flair for databehandling
  • er god til at formulere dig på skrift og i tale på dansk og engelsk
  • er udadvendt, initiativrig og god til at samarbejde og involvere andre

Vi tilbyder
Et dynamisk og udfordrende job, hvor du får god mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver. Her er rig mulighed for at præge udviklingen inden for dit fagområde i samarbejde med førende specialister.

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Løn efter kvalifikationer og velordnede arbejdsforhold i et spændende tværfagligt miljø.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi vurderer ansøgningerne løbende. Ansættelse er snarest muligt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Alice Thoft Christensen, atch@seges.dk, telefon: 45 2384 3413

Det fysiske arbejdssted er Agro Food Park 15, Aarhus N, eller Kobberhuset, Meldahlsgade 3, København.

Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.

Lokation:
Aarhus N

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Alice Thoft Christensen
Specialkonsulent, afdelingsleder

atch@seges.dk

23843413

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at SEGES Innovation P/S

SEGES Innovation P/S
Hired Organization Address Aarhus N, Full Time
Energisk og engagerende leder søges! Til 25 kolleger i SEGES Innovation Sales & Service søger vi en inspirerende leder, ...
SEGES Innovation P/S
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Hos SEGES Innovation søger vi en ny kollega til vores faglige team med fokus på jord, kulstof og klimaeffekter i landbru...
SEGES Innovation P/S
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Energisk og engagerende leder søges! Til 25 kolleger i SEGES Innovation Sales & Service søger vi en inspirerende leder, ...
SEGES Innovation P/S
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Vil du være med til at udvikle og drifte en af Jyllands største Oracle-installationer? Har du stærke kompetencer inden f...

Not the job you're looking for? Here are some other FREMTIDENS LØSNINGER FOR PLANTEERNÆRING KALDER PÅ GØDSKNINGSEKSPERT jobs in the Aarhus, area that may be a better fit.