Vil du være med til at udvikle og drifte en af Jyllands største Oracle-installationer? Har du stærke kompetencer inden for PL/SQL, og kan du samtidig sikre effektiv drift gennem DevOps-principper? Har du lyst til at arbejde med services og gerne lidt C#? Så læs videre – vi har en spændende mulighed for dig!
Et IT-job med mening
SEGES Digital er SEGES Innovations digitale forretningsenhed. Vi er førende inden for udvikling af innovative digitale løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren. Sammen med vores 170 dedikerede kolleger bidrager vi hver dag til at skabe en mere bæredygtig fremtid gennem teknologi, data og innovation. Vi arbejder agilt med fokus på kvalitet, samarbejde og innovation og tror på, at stærke faglige fællesskaber skaber de bedste resultater.
Om stillingen
Vi søger en erfaren Software Engineer, der kan styrke vores værdistrøm Livestock med både solide PL/SQL-kompetencer og erfaring eller interesse for DevOps. Vores løsninger anvendes bredt af danske landmænd til at optimere produktion og økonomi, og du vil få en central rolle i at udvikle og drifte robuste services, der sikrer stabilitet, performance og kvalitet.
Oracle-databasen er fundamentet i vores løsninger og indeholder data om alle kvægbesætninger i Danmark. Disse data bruges bredt på tværs af vores løsninger og udgør fundamentet for den værdi, vi dagligt skaber for vores kunder. Dine opgaver vil omfatte udvikling og vedligeholdelse af services, fejlsøgning og optimering af kode samt aktiv deltagelse i vores fortsatte rejse mod øget automatisering og DevOps.
Din rolle hos os
Som Senior Software Engineer hos os får du ansvar for:
Refinement, design og udvikling af nye features samt vedligeholdelse af eksisterende løsninger
Udvikling og optimering af robust PL/SQL-kode i Oracle-miljø
Aktiv deltagelse i implementering af DevOps-principper og automatisering af processer primært på Azure platform
Fejlsøgning, incident-håndtering og optimering af driftsprocesser
Deltagelse i udvikling af services med afsæt i C#
Du vil blive en vigtig spiller i et stærkt fagligt team på otte personer, der vægter faglig udvikling, samarbejde og innovation højt.
Hvad vi drømmer om...
Vi forestiller os, at du har mere end tre års erfaring med softwareudvikling og drift, herunder:
Stor erfaring med PL/SQL og Oracle-databaser
Erfaring med eller stærk interesse for DevOps-metoder, automatisering, CI/CD og driftsoptimering
Erfaring med API-udvikling, gerne i C#
Pragmatisk tilgang til problemløsning og balance mellem teori og praksis
Evnen til at navigere sikkert i komplekse miljøer og vejlede kolleger
God forståelse for hele softwareudviklingslivscyklussen
Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med MS-SQL, samt at du er komfortabel med at kommunikere tekniske emner til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
Hvad vi tilbyder dig
SEGES Innovation tilbyder dig et job, hvor du får mulighed for at præge bæredygtigheden i dansk fødevareproduktion. Vi arbejder med stor faglighed, passion og engagement, og du bliver en del af en kultur med stor frihed under ansvar og god plads til både personlig og faglig udvikling.
Vi tilbyder desuden:
En attraktiv lønpakke med gode ansættelsesvilkår.
Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og videndeling.
Fleksible arbejdsforhold med stor selvbestemmelse og work-life balance.
Et dynamisk, innovativt miljø hvor vi konstant stræber efter at blive bedre.
Lyder det som noget for dig?
Hvis stillingen matcher dine kompetencer og ambitioner, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte People Lead Anders Bak Jensen på tlf. 2423 3778 eller på mail abaj@seges.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Backend softwareudvikler til innovativt DevOps-Team i Digitalisering og It, Region Midtjylland
Region Midtjylland -
Aarhus N, 1
Senior Softwareudvikler
Elbek & Vejrup A/S -
Aarhus N,
Erfaren IT-konsulent med fokus på kunderelationer og høj kvalitet
Asgaard Recruitment -
Aarhus N,
Koordinator med ansvar for planlægning og projektledelse hos FLC Danmark
Asgaard Recruitment -
Aarhus N,