Job Posting for Afdelingsdirektør IT Operations at Selectors ApS
GF Forsikring er et medlemsejet selskab med mere end 375.000 medlemmer. Med mere end 800 kolleger spredt over hele Danmark arbejdes lokalt over hele landet. For GF Forsikring handler det altid om at give medlemmerne den hjælp og service, de har brug for. Og når året er gjort op, så deler de overskuddet. I 2025 er overskudsdelingen mere end 165 mio. kroner til medlemmerne. Som et væsentligt bidrag til GF Forsikrings fortsatte udvikling, søges nu til GF Huset i Odense:
Afdelingsdirektør
IT Operations
kan du skabe en IT-infrastruktur der sikrer at GF Forsikring er klar til fremtiden?
GF Forsikring har iværksat en ny strategi frem til år 2028, og som et meget væsentligt bidrag for at indfri de ambitiøse planer indgår området ”Digitalisering, Data & Forretningsudvikling”. Området indbefatter både driftsdelen med hard-/software, en lang række systemer og IT-arkitekter, IT-udviklere, analytikere og digitaliseringsmedarbejdere, som i fællesskab skal sikre den gode drift, samtidig med at der løbende udvikles og tilpasses relevante IT-værktøjer – i et kommercielt miljø, som hele tiden forventer hurtigere og mere brugervenlige løsninger.
Med reference til direktøren (CDO) for IT & Digitalisering, bliver du ansvarlig for at etablere en moderne og fremtidssikret IT-infrastruktur med tilhørende platforme, arkitektur og sikkerhed, herunder især NIS2 og DORA. Du får hjælp fra en række meget dygtige medarbejdere, som hver især har god erfaring med deres områder. Som direkte leder for afdelingens 4 chefer, forventer vi en involverende stil, med personlig pondus og evnen til at skabe helikopterblikket, samtidig med at du evner at gå i detaljen, når det bliver nødvendigt.
IT-kernen i GF Forsikring er i gang med en stor opgradering og der vil over de næste år blive behov for væsentlige investeringer, så infrastrukturen er teknisk klar til fremtidens muligheder og forventninger. Vi forventer derfor, at du har god erfaring med at vurdere forskellige løsninger og kan skabe overblik i forhold til, hvad der er relevant at fastholde og hvad der skal opgraderes – dette i tæt samspil med CDO og øvrige interessenter. Du er nysgerrig på nye teknologier og forstår at balancere mellem ”det sikre valg” og spændende muligheder.
I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:
Strategisk blik for IT-infrastruktur og erfaring med at konvertere/opgradere systemer
Stærk indsigt i IT-drift
Forståelse for at compliance og risk er væsentlige elementer i beslutningerne
Solid erfaring med, og stor interesse i, at levere både god drifts- og personaleledelse til såvel ledere og medarbejdere. Dette på en måde så afdelingen formår at skabe helhedsløsninger med fokus på performance og gode leverancer samtidig med, at ledere og medarbejdere trives, motiveres og udvikles.
Du har en baggrund fra en tilsvarende rolle og gerne fra en større organisation, hvor du er vant til at have ansvaret for virksomhedens IT-drift. Det er et krav, at du kan dokumentere både stærke drifts- og ledelsesmæssige kompetencer, og at du har vist, du kan skabe og drive processer, der er med til at sikre driftsmæssige performance og god ledelse. Det er ikke et krav, at du har kendskab til den finansielle sektor, men det er en fordel du kender til NIS2 og evt. DORA.
Som medarbejder i GF bliver du en del af en virksomhed med stærke rødder, store ambitioner og en stærk kultur, som er i gang med en større forandringsproces. Du får unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i en medlemsejet organisation med fokus på ”overskud til hinanden” og med mennesket i centrum. Tonen er uformel og seriøs på samme tid. Man har det sjovt sammen og siger tingene, som de er og alle bidrager til fællesskabet med respekt for diversiteten.
Selectors® håndterer denne ansættelsesproces for GF Forsikring, så hvis du synes jobbet lyder som det helt rigtige for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV, ved at bruge ”søg stillingen” funktionen herunder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Selectors på 72 10 00 30.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library