Silkeborg Kommune søger vikarer til vores plejecentre og til Hjemmeplejen - så drømmer du om et meningsfuldt job med mennesker i centrum, er det måske dig, vi mangler!
Som vikar stiller vi ikke krav til, at du har en specifik faglig baggrund – det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med vores målgruppe, så vi sikrer både god service og hjertevarmt nærvær.
Vi søger vikarer til plejecentre og til Hjemmeplejen over hele Silkeborg Kommune. Og lige meget hvilken arbejdsplads, du bliver en del af, garanterer vi masser af nye relationer, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
Som vikar skal du hjælpe med at dække ferieperioden ind, hvor mange fastansatte skal afvikle deres ferie.
Stillingerne kan være på varierende timetal - og vagter kan ligge både på hverdage, i weekender og om aftenen. Vi tilrettelægger vagtplanerne, så de passer til dig.
Timelønnen er på 150,67 kroner - der er tillæg for aftenarbejde samt arbejde lørdag og søndag.
Drop-in-café: Er jobbet noget for dig?
Kig forbi vores drop-in-café: Torsdag 27. marts fra kl. 14.30 - 17.00 i Sundhedshuset, lokale 7 på Toldbodgade 29 i Silkeborg.
Her kan du tale med en medarbejder, stille spørgsmål og få en fornemmelse af, om jobbet er noget for dig.
Vores vigtigste krav til dig
Hvordan kan jeg bruge jobbet på mit CV?
Med jobbet viser du, at du kan tage ansvar og drage omsorg for andre mennesker. Du viser også, at du kan indgå i et arbejdsfællesskab.
Jobbet giver med garanti mange gode oplevelser og er en rigtig god mulighed for at snuse til et fag inden for velfærdsområdet.
Sådan søger du
Klik på den blå knap ’Ansøg’. Her skal du udfylde følgende:
Vil du vide mere kan du kontakte Christina Henriksson, som er uddannelsesansvarlig i Sundheds- og Omsorgsafdelingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!