2 vikariater af et års varighed søges til Afdelingen for Arbejdsmarkedsfastholdelse (AF)
Opslaget rummer 2 vikariater af et års varighed i sygedagpenge til besættelse hurtigst muligt eller senest 1. juli 2025.
Ønsker du en arbejdsdag i en afdeling i rivende udvikling, hvor borgeren er i centrum og din faglighed kommer i spil, så er du den kompetente medarbejder, vi søger.
I Afdelingen for Arbejdsmarkedsfastholdelse arbejder vi målrettet med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for sygemeldte borgere. Vi er en afdeling, som sætter en ære i at modtage nye medarbejdere.
Vi har ansvaret for opfølgning og indsats efter sygedagpengelovens regler; bevilger og iværksætter revalidering og har et tæt samarbejde med virksomhederne om fastholdelsesindsatsen.
Derudover har vi ansvaret for de sygedagpengesager, der bliver til jobafklaringsforløb.
Vi afklarer de fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, og udarbejder indstillinger til rehabiliteringsmøder.
Din arbejdsdag bærer præg af stor spændvidde og ansvar samt engagerede humørfyldte og hjælpsomme kollegaer, hvor vi lærer af hinanden. Et stort fokus i dagligdagen er, at fagligheden kommer i spil, så den enkelte borger støttes i at tage ansvar og mestre eget liv til en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.
Du er er uddannet socialrådgiver/socialformidler, eller har anden relevant erfaring og kan se dig selv i følgende
-
Du har erfaring med målgruppen eller med borgere, der er helbredsmæssigt udfordret på flere områder
-
Erfaring inden for myndighedsarbejde.
-
Erfaring i fastholdelsesindsats og samarbejde med arbejdsgivere.
-
Fokus på den enkelte borgers ressourcer og udviklingsmuligheder
-
Gode kommunikations- og formidlingsevner både i skrift og i tale
-
Kendskab til relevant lovgivning, arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsrettede tilbud
-
Fagligt engagement og lyst til at arbejde med målgruppen
-
Du har et godt humør og gode samarbejdsevner.
-
Du er fleksibel og nuanceret i opgaveudførelsen
-
Evne til at bidrage til udviklingen af tilbud og metoder
-
Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og engageret i en hverdag med flere bolde i luften
-
Har lyst til og flair for den administration, som følger med sagsbehandlingen og er en stærk IT-bruger
-
Det forventes, at du har eller vil tilegne dig digitale kompetencer
-
Har blik for muligheder frem for begrænsninger og kan indgå i et konstruktivt samarbejde på tværs af teams og i et borgersamarbejde
-
Har styrken og engagementet til at arbejde i en organisation under stadig forandring.
Arbejdsopgaver
-
Sagsbehandling af borgere på sygedagpenge
-
Sagsarbejde i forhold til at bringe borgerens sag på møde i rehabiliteringsteamet
-
Igangsætte meningsfulde virksomhedsrettede tilbud
-
Samarbejde med personlige jobformidlere, rehabiliteringsteam, mentorer/bostøtter og sundhedskoordinatorer samt eksterne samarbejdspartnere
-
Administrativt arbejde i forbindelse med sagsbehandlingen
-
Samarbejde med virksomheder og øvrige indsatstilbud om hurtig afklaring og tilbagevenden
-
Inddrage den sygemeldtes arbejdsplads i indsatsen
-
Dialog med borgeren om vejen til raskmelding og udvikling af pågældendes beskæftigelsespotentiale
-
Sikre rettidig og korrekt dokumentation af indsatsen
-
Bidrage til den faglige omsætning og udvikling i afdelingen
-
Foretage en helhedsorienteret socialfaglig vurdering mhp. primært tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller overgang til anden forsørgelse
-
Behandle sager om revalidering, fleksjob og førtidspension
Vi kan tilbyde
-
Et spændende og udfordrende arbejdsområde med fokus på faglighed, med mulighed for løbende og kvalificeret sparring
-
En afdeling med en høj faglighed og hvor trivslen er i højsædet.
-
Udstrakt grad af selvstændig kompetence
-
Flekstidsordning
-
Sundhedsordning
Stillingerne er på 37 timer om ugen, og lønnen forhandles i henhold til DS eller HK overenskomst.
Ansøgningsfrist
Søndag den 18. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 21. maj 2025.
Man vil blive indkaldt telefonisk til samtale den 19. maj eller 20. maj 2025.
For yderligere oplysninger
kontakt
-
Koordinerende sagsbehandler Majbritt Møller på telefon 87 94 76 28 eller
-
Afdelingsleder Peter Valentin på telefon 51 82 08 07.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.